Skriv en kommentar
Lea er 15 år og står foran en sommer på sundhedskoloni. Her kommer børn og unge for at få det bedre med sig selv, og for Leas vedkommende handler det om at smide nogle kilo. Hun bliver indlogeret på værelse med Sasha, der Leas modstykke. Her er ikke et gram, der sidder forkert og Sasha er rap og kæk, mens Lea er langt mere stille og forsigtig. Den noget anonyme Lea er ikke længe om at begynde at se op til Sasha, og snart efter fungerer Lea lidt som Sashas vedhæng.
Sasha er forholdsvis rebelsk og ser koloniens regler som nogle, der er til for at blive brudt. Ikke mindst da hun med Lea i hælene finder sammen med nogle lokale drenge uden for koloniens område. Mens drengene har et godt øje til Sasha, så må Lea stå model til øgenavne som Big Mouse, og helt filterløst joker drengene også med Leas udseende og vægt i modsætning til at skulle være så heldig at vinde Sashas gunst. I stedet får Lea langt mere positiv og ægte opmærksomhed, når hun er sammen med den voksne pædagog Rune, der arbejder på kolonien.
Som dagene går bruger hun mere og mere tid sammen med Rune og det ender i en forbudt retning i forhold til alder og rollefunktion de to imellem. Lea havner i en situation, som hun ikke havde forestillet sig, for hvordan kan noget føles så godt, og samtidig være så forkert? Sommeren bliver skelsættende for Lea, og den stille pige får en lektie for livet.
Man tror simpelthen, at det er løgn, når man erfarer at Marie Helweg Augustsen er spillefilmsdebutant. Hun er filmens kransekagefigur, men agerer med en skøn naturlighed og stilfærdighed, når karakteren Lea står stærkest. Det gør hun faktisk jo mere hun forholder sig passivt og glider i baggrunden som den observerende pige, der uden et kny vokser menneskeligt. Det er simpelthen som om, at Lea er en helt ægte figur, som man oplever på direkte tv, mens Joachim Fjelstrup som Rune og Ella Paaske som Sasha spiller Lea kontrastisk god. Det er intet mindre end en genistreg at have castet dette trekløver.
Emilie Thalund har begået en stærk og vedkommende film, der har meget på hjerte. “Vægtløs” er modig, men også meget sigende som en dansk coming-of-age-forestilling. Her er ingen fyldscener og alt har relevans i at portrættere en usikker pige bryde med egen skal. Det er skældent, at alt bare lykkes, som det er tilfældet her, når filmens miljø er stavnsbundet på sundhedskolonien. Denne her kunne godt gå hen og blive en ungdomsklassiker, som får et tilbagevendende rul i undervisningssammenhæng for de ældste klassetrin.
