Skriv en kommentar
Den danske filminstruktør Phie Ambo har siden 2012 lavet film/dokumentarer om klima- og biodiversitet og havde egentlig opgivet, da ingen lande har overholdt Pariser Aftalen fra 2015 om at holde temperaturstigning på 1,5°C for at undgå katastrofale klimaforandringer, verden står over for.
Med denne dokumentar “ilden, vandet, jorden, luften” fra 2025/2026 har Ambo valgt at vende krisefortællingen om, så den ikke handler om, hvordan vi undgår krisen, men hvordan menneskeheden sammen kan arbejde sig igennem krisen. Sammen med et team bestående af ildsjæle på tværs af Norden: Norge, Sverige, Færøerne, Danmark inddeles dokumentaren i afsnit om de fire elementer på poetisk og faktuel vis “ilden, vandet, jorden, luften”.
På Færøerne kæmper minister for klima og naturbevarelse, Ingilín D. Strøm, en brag kamp og laver støj i ø-samfundet og råber vagt i gevær for at sikre de næste generationer. Færingerne står i et dilemma for de arbejder proaktivt for at holde fiskeindustrien i live. At der kommer flere og arbejder som fiskere, men det kræver både, som stadig bruger olie/benzin.
I Danmark følger vi ø-boerne på Skarø, hvor velkomstsætningen konstaterer, at “Noget af Skarø er væk i dag og man kan få følelsen af, at man drukner”. Vi ser, hvordan de sammen og i fællesskab ‘overlever’ endnu en stormflod. Det er voldsomt og kameraet fanger naturens kræfter som både smukke og frygtindgydende. Derefter sidder vi med ved kaffe/strikkebord, hvor en af ø-boerne sætter ord på det, som de alle tænker, at det gør ondt i et ø-bo hjerte, at øen måske er oversvømmet om 50-100 år, det er ubærligt, når man er født der og ønsker at dø der. De tror ikke, at der er en fremtid for øen, men at den bliver forladt og tom, hvis ingen passer på den.
I Sverige bliver store skovbrande i de svenske skove filmet fra fugleperspektiv/luften og ultranære close-ups af ild og grå aske, intet levende. I tidernes morgen var skovbrande en naturlig del af skovenes cyklus for at regulere at nye, unge træer kunne gro. Skovene er nu erstattet af plantager, hvor træerne ligesom griseavl bliver tætplantet på rad og række ligesom tændstikker. Ledende forsker i skovbrande og brandsikkerhedsingeniør, Frida V. Plather kan forudse, at der kommer flere og større skovebrande på grund af tørke og varme.
I Norge skrider jorden bogstaveligt talt under vores fødder, i store kaskader og indledes med en poetisk og rammende sætning: “I tusindvis af år, har jorden holdt livet sammen og blevet holdt sammen af livet, men nu falder den fra hinanden pludseligt og drastisk”. Vi ser sneen smelte og en masse nedbør vaske jorden væk, som efterfølges med en reprimande, at vi troede, at krigen var den største trussel, men nej. Det er menneskeheden, som er i gang med at erodere jorden.
Dokumentaren slutter, hvor den begyndte med at henvende sig til os: “ I begyndte at handle” og at arbejde med naturen og ikke mod naturen. Og afslutter med en opsang, som foregriber, når vi står på den anden side af krisen: “ At forme og leve i verden sammen som organisk eller uorganisk liv på jorden, at arbejde sammen og opretholde et rigt fællesrum for livet, at ‘sammen-verden’ (co-world)” og henvender sig direkte til os: “I begyndte at øve jer op at leve sammen, at ‘verdenen-sammen’ med jer og vores verder. Vi er taknemmelig for, at I ikke gav op på det tidspunkt i vores fælles historie, mens det stadig er mulig at bevare jorden som et trygt og beboeligt hjem”.
Til sidst hører vi to klokkefrøer kvække i hver sin ende af en kunstig sø, hvor de er i gang med at genetablere klokkefrøbestanden på Skarø, da det er en sjælden og truet frøart.
Dokumentaren “ilden, vandet, jorden, luften” bør indgå som fast undervisningspensum på alle læreanstalter fra folkeskole til videregående uddannelser.
