Skriv en kommentar
Nu bliver det tosset. Vi skal til polterabend, for Martin skal giftes. Martin har - i modsætning til traditionerne - selv arrangeret sin polterabend i et sommerhus på Møn. Bo er Martins bedste ven, så selvfølgelig har han taget turen for at fejre Martins omstændigheder. Det viser sig dog også, at Martin ender med at være den eneste gæst. Det udvikler sig til et ophold, de sent vil glemme.
Inden jeg byder på en række nedslag i hændelserne på den mest vanvittige polterabend i dansk filmhistorie, så er der lige en ting, som er værd at nævne. Bo er filminstruktør og har netop været til samtale hos Zentropa-filmbossen Peter Aalbæk Jensen. Sagen er, at Bo har lovet Martin hovedrollen i sin kommende film, men med de udsigter vil “Ålen” ikke finansiere filmen. “Ålen” stiler meget højere og tænker Mads Mikkelsen ind på Martins plads. Presset over den afhængige støtte må Martin acceptere udsigterne og har dermed også en kedelig nyhed til Martin, der kan ske at sætte en alvorlig kile i deres venskab.
Hvordan leverer man lige den nyhed, når det var meningen, at der skulle være fest? Og hvordan bliver en kidnappet blaffer, en fuglekigger med downs syndrom, en killerklovn, to usynlige escortpiger, Klintekongen, absint, fjolletobak og stjålne vielsesringe blandet ind i hele suppedasen? “Velkommen På Månen” er en film, du sent vil glemme. Du kommer til at grine og forundres. Ikke alt giver rationel mening, men hold kæft, hvor er det underholdende.
Hvordan det hele ender, hænger sammen og forholder sig, det må du selv finde ud af, når du i morgen kan trille i biografen og se det hele. Husk at medbringe lyserød paryk.
Aske Bang spiller Bo, og Bang har såmænd også instrueret filmen. Som kompagnonen Martin finder vi Stanislav Sevcik (som flere nok vil genkende fra tv-serien “Klovn”). Derudover byder “Velkommen På Månen” også på den sidste ikoniske optræden af Erik Clausen, mens Mads Mikkelsens stemme også lige hilser på. Peter Aalbæk Jensen fylder også en sjat, mens Sus Wilkins som de øvrige nævnte også optræder som sig selv. Stor ros også til Morten Piilmann som “fuglemongolen” - ja, det kalder filmen ham. Piilmann har downs syndrom og alzheimers, men han gør det virkelig godt.
Bang overgår sig selv, og gakker helt ud sammen med Sevcik i det jeg godt tør kalde 2026s mest alternative film. En stærk film om venskab, der bliver udsat for lidt af hvert. Sjov detalje, at Møn sådan fremstilles som vanviddets ø, men for filan, hvor får man lyst til at trille der forbi og opleve “mystikken”. Hvad end du kommer ud for, så undlad at kontakte landbetjenten…
