Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Pest, sort magi, riddere og hekse. Der er lagt i ovnen til en ordentlig omgang dyster middelalder-ballade i Christopher Smiths "Black Death" – en film der til dels indfrier de forventninger om dyster gotik og stemningsfulde scenarier den havde opbygget hos undertegnede.
Vi befinder os i 1348. Året hvor Europa første gang blev ramt af den sorte død. Pesten var altopslugende og befolkningen tyede hurtig til overtro og religion i jagten på forståelse og helbredelse. Så da en munkeorden hører om en lille landsby der tilsyneladende har forsagt den kristne gud og som er har set sig fri fra pestens hærgen, da sender de en flok hellige krigere og en ung munk afsted for at undersøge sagen.
Det er et drøngodt setup og en historie der kunne have været fantastisk spændende. Det er den også et godt stykke hen ad vejen, men langsomt lader Smith sin historie dreje ned ad velkendte og alt for gennemtærskede stier. En unødvendig, romantisk sidehistorie, alt for udtalte ordvekslinger om religion og mytologi, og en æstetik der ikke helt arbejder sammen med de middelalderlige rammer. Britiske Christopher Smith viser, ligesom i sine tidligere film "Triangle", "Severance" og "Creep", masser af potentiale, men som tidligere så tager han for få chancer og skærer ikke ordentligt ind til benet af sit materiale. Resultatet er igen-igen en film der ender som vakkelvorn middelmådighed, hvor den kunne have været en storslået, gotisk milepæl. Kliche-tunge dialoger og et åndssvagt twist i slutningen trækker "Black Death" ned på jævnlighedens kedelige marker, hvor den ellers lægger ud på et meget højere niveau. Det er synd og skam, for det kunne have været så godt. Og så er det altså ved at være trættende at se Sean Bean som en langhåret gentagelse af sin rolle i "Ringenes Herre".
Filmen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af PAN Vision.
