Skriv en kommentar
Filmen Blodrødt Guld er lavet af den iranske instruktør Jafar Panahi, som med sin tidligere film Cirklen skabte stor forargelse hos de iranske myndigheder. Hans nye film Blodrødt Guld er allerede forbudt i Iran og skuespillerne har ikke engang set filmen endnu.
Filmen handler om en helt almindelig underklasse mand, der arbejder som pizzabud i Teheran. Den skildrer miljøet i den præstestyrede by Teheran, hvor der ikke skal meget til for at overtræde loven. Den handler om forskellen mellem rigdom og fattigdom og vores hovedperson hører til i den fattige del af befolkningen. Filmen udvikler sig langsomt og har man ikke god tålmodighed kan man være tilbøjelig til at falde hen. Er man derimod tålmodig er filmen ret bemærkelsesværdig og bliver tænkt igennem lang tid efter biografbesøget.
Filmens hovedperson lærer man ikke særlig godt at kende, man får nogle få informationer, som at han er veteran fra krigen mod Irak og er forlovet med Alis søster. Informationerne er få og også for få til at man kan danne sig et ordentlig billede af det tykke pizzabud. Han bliver overset af de rige, den eneste rigtige kontakt han har med dem er gennem sit job. Hans bæger fyldes langsomt til det til sidst eksploderer og får ham til at begå røveri. Det er som et opråb, fra det oversete pizzabud, som om han prøver at fortælle at det ikke kun er de rige mennesker, der har adgang til penge.
Hovedrollen som Hussein spilles af Hossein, som i virkeligheden arbejder som pizzabud. Han er skizofren, så han har nok ikke være den nemmeste at arbejde med. Hans skuespil er heller ikke imponerende overbevisende, men der er alligevel noget ved hans karakter, som man har svært ved at glemme igen.
