Det er ikke helt lige meget hvor på kloden man befinder sig, i forhold til hvad filmen her bærer som titel. Nogle steder hedder den bare Creek, andre steder Town Creek, men i lille Danmark er det endt med Blood Creek. Måske for at lyde mere uhyggelig...
Filmen starter med en montage fra 1936, hvor en tysk agent (Michael Fassebender – Inglourious Basterds, Eden Lake, 300) slår sig ned hos en bondefamilie. Agenten har udelukkende til opgave at undersøge den runesten fra vikingetiden, som familien har brugt som fundament til deres lade. Inskriptionerne på denne runesten, kombineret med en okkult bog skulle efter sigende kunne skabe udødelighed, og det er lige noget Hitlers Tredje Rige er interesseret i, frem mod visionen om at gøre Tyskland til den dominerende magt der siden udløste 2. Verdenskrig.
Vi bliver så ført frem i tiden, hvor vi møder Evan (Henry Cavill), hvis bror Victor (Dominic Purcell) forsvandt sporløst efter en fisketur ved Town Creek. I troen på at Victor er død, bliver Evan noget overrasket da en langhåret, langskægget, beskidt og hærget Victor, pludselig vækker ham fra et mareridt i hans sovevogn i skoven. Victor taler meget hurtigt, men kontant og beder Evan pakke våben og ammunition og ellers gøre sig klar til en sejltur. De ankommer til en gammel gård – selvsamme går som vi så i starten af filmen. Bondefamilien lever i bedste velgående, men nogen rolig tilværelse fører de ikke. For i en aflåst kælder fastholdes den tyske agent som på ingen måde ligner sig selv...
Så kan man ellers lade galskaben råde. Agenten er blevet til et monster a la en blanding af Freddy Krueger og den vaniserede skabning fra Motorsavsmassakren. Han tørster blod og så er der jo ikke andet at gøre end at flygte og forsøge at holde sig i live. Og som vi har set det før (og efterhånden kun ved alt for godt), så løser almindeligt krudt jo intet. Som horror-film fungerer Blood Creek udmærket. Den har en visuel stærk side, med et fastholdende spændingsmønster. Men al det vås med Hitler, det okkulte og magiske vikingeruner er simpelthen for fjollet. Når de kære skuespillere forsøger at piske en stemning op i stil med: ”Nu går monstret ned til sin runesten for at genvinde styrke”, så er det altså svært at vide om man skal grine eller græde. Specielt når dette er en af den slags film, der vil have en til at gyse frem for at sidde med et smøret smil på læben.
Det er gode gamle Joel Schumacher der har kastet sig ombord på dette gyser-projekt. Måske også en genre han mangler lidt efter at have været så vidt omkring som bl.a. de to Batman film (Batman Forever og Batman & Robin), den stort opsatte Phantom Of The Opera, Falling Down med Michael Douglas, den mystiske The Number 23 med Jim Carrey og 80'er-klassikeren St. Elmo's Fire.
Det bliver sådan lidt en slags kattens leg med musen i den sidste halvdel. Efter et langt stykke forklaring slippes tøjlerne, og så er det mere splat end det er indhold. Blood Creek skal have 4 stjerner for sin underholdningsværdi som vel er det primære formål.
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.