Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når en succesfuld film eller TV-serie er blevet gammel nok, sørger Hollywood ofte for et reboot, som sjældent kommer i nærheden af originalens succes eller kvalitet. Efter et par årtier i skyggen, er buddy cop genren i den grad blevet genoplivet igen. Der udkommer nu flere buddy cop film hvert år, hvor et umage makkerpar skal bekæmpe kriminalitet tilsat en god portion humor. I slut 70’erne og start 80’erne var TV-serien “CHiPs” et enormt hit, så med nutidens briller, synes Hollywood at en genoplivning var på tide. Den rammer lige midt i en horde af buddy cop film og reboots, så tiden har aldrig været mere rigtig. Nogle gange er dårlige anmeldelser dog nok til, at få folk til at blive væk. “CHiPs” tjente på ingen måde sit budget ind, og det er ganske velfortjent.
Som altid følger vi en dygtig politibetjent, der er blevet sat sammen med en mindre dygtig. Og som altid bliver de to bedste venner på et spinkelt præmis, i denne omgang er den dygtige gået undercover for at opsnuse korrupte politibetjente, og han kommer hurtigt på sporet med den mindre dygtige politibetjents hjælp. Plottet er ordinært, og fungerer udelukkende som katalysator for en række lavpandede vittigheder og gabende kedelige actionsekvenser. Ret skal være ret - jeg grinte et par gange. Det er svært at ramme ved siden af hver gang, når der er så mange vittigheder undervejs. Faktisk er hele første halvdel af filmen nogenlunde tolerabel, men når det umage makkerpar ud af det blå, bliver bedste venner og samarbejdspartnere, tager filmen en virkelig uheldig drejning. Den tilsidesætter al logik, skærer ned på vittighederne og skruer tempoet op. Filmens fokus på det forudsigelige plot i anden halvdel, er en fatal fejltagelse, der gør filmen virkelig svær at holde ud. “CHiPs” nægter også at forklare sit handlingsforløb, hvilket gør flere dele fuldkomment utroværdige og ulogiske.
Den dygtige politibetjent spilles af Michael Peña. Personligt finder jeg ofte skuespilleren morsom, men det virker lidt som et fejlcast, da han jo netop ofte spiller den præcist modsatte rolle. Det er et interessant valg, at prøve at bryde med den stereotyp, han ofte spiller, men det fungerer ikke rigtigt, da Peña netop kun kan en rolle. Værre endnu er Dax Shepard i rollen som dine mindre dygtige politibetjent. Han ejer ikke skyggen af talent eller komisk timing hverken foran eller bag kameraet. Det er nemlig også Shepard der instruerer, og har skrevet manuskriptet. Hvordan man har turde overlevere en lokalt elsket franchise som “CHiPs” til en mand uden tidligere nævneværdig succes, er mig en gåde. Eftersom filmen ikke kunne indtjene sit budget, kan vi dog godt glemme alt om fortsættelser (hvilket ellers var planen), og Shepards fremtid i Hollywood ser ret mørk ud.
Billede & Lyd - 5/6
Brug af lys og skygge er klart filmens største force, og kvaliteten af denne er helt i top. De mørke billeder er uden de store forstyrrelser, og de lyse scener der detaljerige og farverige. Filmen er skudt digitalt, og for engang skyld snakker det til dens fordel. Lyden rammer også en imponerende balance mellem dialog, musik og effekter med en lige tilpas mængde bas tilsat. Alt går rent igennem og alle højtalere bliver flittigt brugt.
Ekstramateriale - 2/6
De slettede scener kan ses med eller uden introduktion af Dax Shepard. Det anbefales at se dem med, da scenerne i sig selv ikke har meget indhold, men Shepards ord tilgengæld kan fremprovokere lidt ufrivillig morskab. Manden virker nemlig utrolig selvfed, og uden forståelse for sit eget produkts budskab. Derudover er der tre featurettes der går bag om stuntarbejdet, en af filmens motorcykler og “CHiPs” som franchise. Ingen af de tre programmer er særligt interessante desværre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
