Skriv en kommentar
London, 1989. Efter at have udholdt et voldeligt ægteskab med Ravi i mere end 10 år, sætter Kiranjit ild til sin mand for at straffe ham. Desværre for hende, dør han. Hun bliver anklaget for manddrab og idømt 12 års fængsel. Der er ikke meget for forsvareren at gøre, da Kiranjit ikke snakker engelsk, og synes, at hendes ægteskabelige problemer er skamfulde og private. Hun får nogle gode venner i fængslet, og langsomt går det op for hende, at hun bliver nødt til at fortælle sin historie. Herfra går ALT som det skal – denne film kan sammenlignes med TV-film, hvor de gode er gode, eller i hvert fald bliver det til sidst når det gælder, og de onde bare er unuancerede onde.
Indiske Jag Mundhra har instrueret, og præsenterer os for et aldeles unuanceret glansbillede af en historie, der mest af alt ligner en propagandafilm for organisationer mod vold imod etniske kvinder. Bevares, det er da en fremragende sag at støtte, men som seriøs film kan man altså ikke tage Provoked alvorligt. Mundhra har lavet en lang række forglemmelige film, der har modtaget sønderlemmende kritik, og hvorfor han stadig laver film er en gåde.
Historien bygger på en sand historie, som den slags film jo gør, og præsenterer seeren for noget alvorligt, som alle burde være imod. Desværre er der overhovedet ingen nuancer i filmen, og et pænt, intetsigende portræt af en kvinde, der igennem 10 år må gå så grueligt meget imod materialiserer sig. Det er helt sikkert ikke blot en skrøne, at etniske kvinder må gennemleve sådanne erfaringer i arrangerede ægteskaber i Vesten, men hvordan skal denne sag kunne fremmes med så ensidigt et portræt? Vi ser tilbage på Kiranjits ægteskab i flashbacks mens hun er i fængslet, og til sidst i filmen, da hun, naturligvis, er ved at vinde over de onde, systemet og sig selv, genbruges disse billeder, for at cementere pointen. Det er simpelthen for talentløst!
Den kvindelige hovedrolle spilles af den smukke Bollyood-stjerne Aishwarya Rai. Vi finder desværre aldrig ud af om hun er en god skuespiller eller bare et pretty face. I den første del af filmen, skal hun bare se bedrøvet ud og sige nogle få ord. Til sidst overtager den forventede slutning helt filmen, og vi har for længst mistet interessen for karakteren. Kendte stjerner som Miranda Richardson og Robbie Coltrane optræder i biroller, men kun Coltrane formår at vise blot en anelse format.
Musikken bruges som i andre B-film. Overdrevent indisk-inspireret høres i scener, hvor alt går godt, og mørkt, dystert musik høres i flashbacks til ægteskabet, hvor hun bliver slået. De kunne næsten ikke have gjort det mere tydeligt. Denne seer forstår så ganske godt Provoked ikke fik dansk biografpremiere. For sin sympatiske sag og pointe, modtager filmen 2 stjerner ud af 6 fra denne seer.
