Skriv en kommentar
Concerning violence er bygget op omkring Frantz Fanons bog The Wretched of the Earth (på dansk: Fordømte her på jorden) fra 1961. Frantz Fanon var revolutionær, psykiater og filosof, og har haft stor betydning for antikoloniale bevægelser. Han er også en kendt figur indenfor postkoloniale studier hvor han har bidraget med skelsættende bøger.
Spivak, der er professor ved Columbia universitet, indleder filmen med at fortælle om Frants Fanon og hans bog. Bogen stiller spørgsmål om hvorvidt det er muligt for en ikkevoldelig revolution at have effekt, samtidigt med at den skildrer det tragiske i at fattige er tvungne til at ty til vold. Fanon var fortaler for en de-kolonisering af Afrika og Spivak slår fast at filmen først og fremmest er en hyldest af Fanon. Det mærker man tydeligt i filmen, som hele vejen igennem er tro mod denne overbevisning.
Efter indledningen starten den egentlige film, hvor Frants Fanons tekst læses op af Ms Lauryn Hill hen over nyopdagede svenske arkivoptagelser fra 1966 til 1984.
Som titlen antyder, er filmen delt op i ni kapitler. Hvert kapitel viser knudepunkter der har haft betydning for oprøret mod kolonimagten forskellige steder i Afrika, og der fortælles om dem henover stærke billeder. Mellem oplæsning af Fanons tekst er der interviews fra arkivoptagelserne, og man forfærdes over grusomheden i kolonimagtens undertrykkelse. At interviews og optagelser er 30 til 50 år gamle, viser hvor opdelt Afrika var på det tidspunkt. Bl.a. vises et interview med to kristne missionærer der i fuld overbevisning mener, at vestens måde er den eneste måde, og at alt andet bør bekæmpes.
Selvom det er en film om vold, og der er mange stærke billeder, er det ikke vold på blodig splatterfacon. Den vold der skildres, er den vold kolonimagten udøvede til at undertrykke hele befolkninger, og den modvold som de koloniserede måtte ty til som forsvar. F. eks. ser vi hvordan en virksomhed fyrer en række arbejdere for at kræve bedre forhold. Arbejdspladsen bliver omringet af militær og de fyrede arbejdere bliver sammen med deres familier kørt væk på ladvogne med alle deres ejendele. De kan uden varsel ikke længere bo i de lokaler som virksomheden har stillet til rådighed, og som skræk og advarsel bliver de sat af midt i ingenting, overladt til sig selv.
Lauryn Hill, der både er sangerinde, sangskriver og aktivist, selvom hun nok er bedst kendt fra bandet Fugees, er utrolig velvalgt som oplæser, og det glæder mig at man ikke har erstattet hende med en dansk oplæser. For hendes stærke, og en anelse hæse, stemme er perfekt til både tekst og billeder. Hun bidrager med en nødvendig følelse af alvor, der ikke er til at overse. Oplæsningen sammen med billederne og musikken, forstærker filmen og gør den usædvanligt poetisk på trods af det barske emne.
Det er svenske Göran Hugo Olsson, kendt for bl.a. Black Power Mixtape 2011, der har instrueret filmen, og man mærker at han brænder for emnet. Det er en film der har meget på hjerte, og interesserer man sig bare lidt for Afrika eller postkolonial historie, er det her en film der er værd at se. Den er meget stærk og poetisk, og viser kløfterne mellem ”de hvide” og ”de sorte”, så det ikke er til at overse, og selvom dokumentaren ikke beskæftiger sig med nutiden, giver den en essentiel historisk baggrund for at forstå nutiden.
Filmen vil blive vist under CPH:DOX den 6.-16. november 2014.
Trailer kan ses via følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=ohoiW9HrXkc
