I maj 2009 blev de to nordmænd, Tjostolv Moland og Joshua French, arresteret i den congolesiske jungle, anklaget for at have dræbt deres chauffør, Abedi Kasango. Udover denne anklage, blev de også arresterer for spionage, røveri og besiddelse af ulovlige våben. Nu giver norske instruktør, Marius Holst, os et indblik i de to mænds kamp for retfærdighed i et farligt miljø.
Menneskejagt i Congo
De to nordmænd, Tjostolv Moland ( Tobias Santelmann) og Joshua French ( Aksel Hennie) er ved at krydse grænsen til det østlige Congo, da deres chauffør bliver fundet myrdet. Der starter nu en menneskejagt på de to mænd i den congolesiske jungle, hvor de begge bliver anholdt. Deres retssag udvikler sig yderligere til ikke blot en dødsstraf, men et kæmpe politiske spil for hele den norske nation.
Isolationens magt
Filmens historie bæres på skuldrene af Santelmann og French, og de gør det også overbevisende i deres respektive roller. De skildrer frustration og konsekvenserne af at leve i ubevidsthed. Isolation kan gøre et hvert menneske psykisk ustabil og instruktør Holst, viser disse konsekvenser på nærhånd. Derfor er det også et yderst vellykket og personligt portræt af de to nordmænd. Derfra skal de siges, at begge mænd også er meget usympatiske og kontroversielle, og vi får ikke et portræt af nogle heroiske mænd, og vi kan derfor aldrig vide helt præcist, hvad der skete den nat i junglen.
Visuel smuk og provokerende
Der lægges ikke skjul på noget i denne film. Vi får serveret 2 timers Congo, som både er smuk, men også hård og uretfærdig. Vi ser alt fra korrupte politikere, som ønsker at Norge skal betale Congo en kompensation på 60 millioner dollars, men også hvordan de behandler deres fanger som dyr. De bliver slået halvt ihjel – ikke blot af deres betjente, men også af hinanden, hvilket sætter et hvert venskab på prøve. Selvom filmen fortælles i flashback, er vi aldrig i tvivl om, hvor vi er. Dette er takket være et godt manuskript, som holder af betaget af to nordmænds historie igennem hele filmen.
”Congo” er stærk, autentisk og yderst provokerende. Den skildrer en retssikkerhed, som vi ikke kan nikke genkende med, og derfor er det visuelt også provokerende at være vidner til. Filmens bæres frem af vores hovedroller, som er blevet tildelt et velskrevet manuskript, der holder en engageret og betaget under hele filmen.