Skriv en kommentar
William Blake er en bogholder, der netop er blevet ansat i byen Machine; en endestations- og nybyggerby. Han bruger alle sine resterende penge til rejsen, og da han endelig ankommer, får han at vide, at han er en uge sent på den og, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden. William bruger sin sidste mønt på en smule alkohol, og i processen møder han en forhenværende prostitueret, som han følger hjem. Hendes elsker fanger dem dog på fersk gerning, og skyder kvinden. William gør gengæld, får ramt på manden og flygter med et skudsår ud i ødemarken. Dickinson anser situationen, som var det William der skød dem begge, og sender 3 lovløse på jagt efter ham. William vågner op dagen efter med store smerter, men med indianeren Nobody stående over ham, som tager sig af ham, og med igennem ødemarken.
Dead Man er som de fleste Jim Jarmusch film et sandt mesterværk, og jeg erkender med det samme, at Dead Man er min klare favorit af mandens film. Spækket med symbolisme, sort humor, surrealisme og kritik af nutidens USA er der masser at tage fat på og holde i tankerne undervejs, men selv om filmen har så meget at kørende samtidig, går underholdningsværdien aldrig glemt. Man undres, griner og græder igennem dette underlige eventyr og dens skæve eksistenser, men vigtigst er, at man sagtens kan have filmen i tankerne flere dage efter. Filmen har en naturlig og perfekt balance mellem den direkte underholdning og metaforerne, og er man blot lidt interesseret i film, bør man for alt i verden opsøge dette mesterværk med det samme.
Jim Jarmusch er en af nutidens mest betydningsfulde og interessante instruktører, der med præcision tilbagelænende fortæller sine historier. Han har en sans for detaljer og underspillethed de fleste instruktører må kæmpe for at opnå i deres levetid, men for Jarmusch virker det som om, at det hele kommer af sig selv. Manden har instrueret film som Coffee & Cigarettes, Ghost Dog og senest Broken Flowers. I Dead Man forsøger han sin fortælling i sort/hvid, og der går ikke længere end 5 minutter, før man har glemt alt om filmens mangel på farver. Det fungerer fint i spænd med fortællingen, og der opnås hurtigt en spændt og mystisk atmosfære i filmen. De første 5 minutter af filmen ser vi blot William Blake sidde og halvsove i toget, samt kigge på de passagerer der overbeglor ham selv, imens scenerne afbrydes af toget udefra, der kæmper sig igennem landskabet. Dette er typisk Jarmusch, der i sin enkelthed beviser hvor lidt materiale han har brug for at gøre en scene unik og hans helt egen. Dead Man er langtfra tempofyldt, men hvorfor skulle man også forhaste en historie, der er så fantastisk som denne?
William Blake bliver spillet af Johnny Depp, der velsagtens ingen introduktion behøver. Hvis der er en ting man ikke kan kritisere Depp for, er det nok mangel på alsidighed. Depp har bevist sit værd i slapstick komik (Fear & Loathing In Las Vegas, Pirates Of The Caribbean), action (Once Upon A Time In Mexico, Nick Of Time), gys (A Nightmare On Elm Street, Sleepy Hollow) og selvfølgelig underspillede og gennemførte roller i dramaer (Ed Wood, Finding Neverland). Faktisk er det svært, at sige hvilken film Depp gør det bedst i, for han spiller alle sine roller ganske sublimt og forskelligt, men Dead Man er bestemt en af hans bedste præstationer. Hvordan manden endnu ikke har fået en Oscar statuette, er i mine øjne utroligt. Gary Farmer (Adaptation, Ghost Dog) i rollen som Nobody er ikke kun et simpelt komisk indslag, men ligeså Williams trofaste følgesvend, faktisk hele vejen igennem dødsriget, som er et af filmens utallige metaforer. Farmer kan sagtens stå ved siden af Depp uden at blegne, hvilket siger meget i en film med ganske få store roller. Desuden bør det nævnes at b-skuespillerkongen Lance Henriksen, John Hurt (en af mine fortrukne skuespillere), Gabriel Byrne og selveste Iggy Pop er med i mindre roller i filmen.
Jeg kan ganske enkelt ikke anbefale denne film nok. Den er et mesterværk på alle leder og kanter, ligegyldigt hvordan du drejer den, eller hvor meget du egentligt læser i den. At kunne skabe et troværdigt samt surrealistisk univers som dette er en bedrift i sig selv, og filmen er jo netop åben for utallige fortolkninger og derved ligeså debat. Det er nok 5. gang jeg har set denne film, og den er stadig ligeså frisk og aktuel som dengang den kom ud. Har du ikke set Dead Man før, så er det bare at komme i gang!
På trods af filmens flotte papcover er der desværre intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.
