Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede

Joker: Folie À Deux


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Den Lille Prins

27. november 2016 af Astrid Skov-Jakobsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Den Lille Prins billede

Hjertevarm børnefilm for voksne

’Brødre vi var også børn engang’, sådan lyder det i den velkendte julesang ’Sikken voldsom trængsel og alarm’. Julen har mange navne. Den kaldes både hjerternes fest såvel som lysets, men måske nok så meget er julen barnets fest. Det skal ikke forstås sådan, at julen og al dens hygge er forbeholdt børn, men rettere at for sådan rigtigt at kunne komme i julestemning og glæde sig over december månedens mange traditioner, må man finde frem til sit barnlige jeg. Se verden og alt hvad den byder på med en barnlig nysgerrighed og uforbeholden begejstring. Julen giver voksne anledning til at være barn igen, kæmpe med om mandlen, spændt pakke gaver op og danse om det træ man har slæbt ind i stuen.
Selvom der hverken er juletræer, sne eller risengrød i ’Den Lille Prins’, så falder filmens budskab fint i tråd med årstiden, som vi befinder os i netop nu, hvor barndommen hyldes i stor stil. I bund og grund minder filmen alle os voksne om, at det er okay at blive voksen, blot man aldrig glemmer, hvordan det var at være barn.

Den Lille Prins er en opfindsom filmatisering af den filosoferende franske børnebog af samme navn fra 1943 skrevet af Antoine de Saint-Exupéry. Fremfor en ligefrem gengivelse af bogens plot sættes historien om den opdagelseslystne lille prins i moderne kontekst med en rammefortælling om en lille pige og hendes meget ambitiøse mor. Den lille pige lever i en forfærdelig voksen verden. Alt er reduceret til ambition, arbejde, målrettethed og effektivitet. Hver en dag er planlagt, intet er overladt til tilfældighederne og spontanitet, opdagelse og leg er der i hvert fald ikke plads til i den drevne jagt på succes. En succes der beregnes i stålsatte formler, fremfor glade stunder og øjeblikke der huskes. Den lille piges mor har lavet en livsplan for hende. Følger hun den, vil hun blive en succesfuld voksen. Barndommen er blot noget, der skal overstås. En træningsbane for voksenlivet hvor alt det væsentlige hører til.
Al moderens planlægning har dog ikke medregnet den excentriske ældre herre, der bor inde ved siden af. Han er en gammel pilot - og så er han er så tosset, at han finder tid til noget så uvæsenligt som at sidde på sit tag og drømme sig væk blandt stjernerne med et teleskop rettet mod den mørke aftenhimmel. At den lille pige skulle skabe et venskab med sådan en type, havde moderen alligevel ikke troet var muligt. Piloten fortæller den lille pige om den lille prins han mødte i ørkenen engang. Han fortæller begejstret om prinsens liv blandt stjernerne, den store kærlighed og de venner han fik på sin rejse. Den ældre herre og hans barnlige sjæl giver den lille pige en uvurderlig gave – venskab og plads til at være barn.

Den Lille Prins er en rørende film, som tager sit publikum med på en stemningsfuld rejse. Instruktøren Mark Osborne har skabt en billedskøn oplevelse, der oser af omtanke. Den lille piges verden skildres ved brugen af moderne computer animation. Når vi så springer ind i den lille prins’ utrolige historie, er det derimod stopmotion, der benyttes. Filmen formår både at udnytte moderne animationsteknikker, såvel som at bevare den indvirkende æstetik, der stammer fra bogens ikoniske tegninger i de mere poetiske stopmotion scener.
Det flotte visuelle ydre følges op af et hjertevarmt indre. Det kan mærkes, at her er en fortælling, der vil os noget. Dette formidles klart uden at der gås på kompromis med forlæggets filosofiske udtryk. Derfor bliver Den Lille Prins også først og fremmest en børnefilm for voksne. Det er voksne, som med tårer i øjnene vil kunne genkende og have brug for det dyrebare råd: glem aldrig hvordan det var at være barn.

Blu-Ray'en indeholder ingen ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: Den Lille Prins
Original Titel: The Little Prince
Premieredato: 13. oktober 2016
Instruktør: Mark Osborne
Skuespillere: Waage Sandø, Celine Julie Ross, Trine Pallesen, Mikkel Boe Følsgaard
Spilletid: 108 min.
Selskab: Onyx Films, Orange Studio, M6, ON Animation Studios, ON Entertainment, Paramount Animation, Mikros Image, Scanbox, 2016
Genre: Adventure , Familie , Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.gucca.dk/den-lille-prins-the-little-prince-blu-ray-p360341


banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...