Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den australske instruktør Baz Luhrmann er først og fremmest kendt for sine filmiske udstyrsstykker, som eksempelvis ”Romeo & Julie” (1996) og ”Moulin Rouge!” (2001). Visuelt er Luhrmanns film altid spektakulære. Med prompt og pragt brager australieren frem med episke filmfortællinger, der oftest er forankret i klassiske narrativer om umulig kærlighed. På godt og ondt er Luhrmanns nyeste epos, ”Den store Gatsby” ikke meget anderledes.
Forfatteren Nick Carraway (Toby Maguire) sidder på en sindssygeanstalt, alkoholisk, søvnløs og afdanket. De glade tider er forbi, og mørket har samlet sig over New York. Som et led i behandlingen forslår lægen, at Carraway skal nedfælde sine erindringer på skrift, i særdeleshed den tid, der omhandler det mystiske Jay Gatsby. Vi springer tilbage i tiden, hvor den unge Carraway netop er flyttet til New York, i håb om at starte som børsmægler på Wall Street. Carraways kusine, Daisy (Carey Mulligan), bor sammen med sin aristokratiske mand, Tom (Joel Edgerton), på den modsatte side af bugten, hvor Nick har slået sig ned. Nicks nabo derimod, er den stenrige og mystiske Gatsby, der er kendt for de vilde fester, der hver weekend indtager det enorme slot som Gatsby besidder. Men et trekantsdrama venter i horisonten, da Gatsby erklærer sin kærlighed til Daisy. Følelserne bruser over og midt i stormen står Nick Carraway, som den evige beskuer og fortæller.
Historien i ”Den store Gatsby” bliver fortalt med de helt store armbevægelser, og Baz Luhrmann har haft den helt store taktstok i brug, i filmens imponerende billedmæssige kompositioner. Desværre redder det ikke filmen fra at blive en anelse slap i kødet jo længere man kommer ind i historien. Til trods for at Luhrmann desperat forsøger at holde liv i kærlighedshistorien, blandt andet ved brug af ualmindelig hurtig klipning, så løber det hele alligevel ud i sandet til sidst. Man mister med andre ord interessen hen af vejen, da konflikterne aldrig rulles helt derud, hvor der for alvor begynder at gøre ondt.
Skuespillerne kører den hjem på rutinen hele vejen fra start til slut. Toby Maguire og Carey Mulligan kommer aldrig rigtig op i gear i samtlige af filmens 141 minutters spilletid, ligesom Joel Edgertons skurk, Tom Buchanan, aldrig bliver andet end unuanceret og flad tegneserieskurk. Vor tids Robert Redford, Leonardo DiCaprio, lever en præstation over middel i rollen som Gatsby, men så heller ikke mere.
”Den store Gatsby” er som et lækkert stykke tyggegummi, pakket ind i gnistrende og farverigt cellofan. Forventningens glæde udløses efter udpakningen, og smagen rammer mundhulen i bølger. Men desto mere man tygger, jo svagere bliver smagen for til sidst helt at forsvinde. Til sidst sidder man med en grå smagløs masse i munden, der langt fra lever op til den indledningsvise forventning.
Baz Luhrmanns ”Den store Gatsby” er visuelt stærk og en regulær fryd for øjnene. Lydsporet føles som varmt tæppe omkring kroppen. Det er uden tvivl en af de smukkeste filmoplevelser man kan forstille sig. Desværre lever indholdet bare ikke op til det imponerende tekniske ydre.
Ekstramateriale
Blu Ray udgaven af ”Den store Gatsby” er spækket med masser af godt bonusmateriale. Materialet balancerer fint mellem det underholdende og informative, og tager alt sammen udgangspunkt i Baz Luhrmanns personlige fortælling omkring tilblivelsen af filmen.
Alt lige fra filmens imponerende visuelle effekter, de smukke kostumer og det bombastiske soundtrack tages under behandling. Det er også blevet plads til et lille interessant portræt af manden bag Gatsby, forfatteren F. Scott Fitzgerald, og byen New York anno 1920. Filmens nøglescener oprulles ligeledes i små filmbidder, der hver især beskriver tilblivelsen.
Det er yderst underholdende og informationsrigt og alt sammen optaget i HD.
4 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
