Oren Littles fanklub? Nej, den har du næppe hørt om. Den findes i øvrigt heller ikke, og kommer næppe til det. For ejendomsmæglerne Oren har det nemlig helt fint med at der ikke er nogen der bryder sig om ham. Han har desuden selv ikke så pokkers meget pænt at sige om sine medmennesker, for Oren har haft ondt i livet siden hans kone døde. Sønnen har han stort set ingen kontakt til, så da denne pludselig dukker op og fortæller at han skal afsone en fængselsdom og overlader sin datter til Oren, så tvinges Oren til at udfylde en rolle som han ikke er egnet til. Hvordan skal man være bedstefar for et hidtil ukendt barnebarn, når man tilmed ikke har øvet sig i at være far for sin søn?
Oren er bestemt ikke begejstret for udsigten til at have Sarah, som hun hedder, rendende. Han får hende prakket på sin nabo, Leah, som ligesom Oren har mistet sin ægtefælle og nu ernærer sig som natklub-sangerinde. Der går ikke længe før at Sarah knytter sig til Leah i faderens fravær, og hun får ret hurtigt titlen som ”bedstemor”. Den omsorg som Sarah påkræver, vækker imidlertid ny livsgnist i Oren og Leah. Men de har hver sin måde at vise det på, hvilket kommer til mange skæve forviklinger, kontroverser og misforståelser. Langsomt udviser de to en gensidig forståelse og knytter sig til hinanden.
Som det fremgår af bonusmaterialet, så har det været et stort ønske for både Michael Keaton og Diane Keaton at arbejde sammen. Det er så hermed opfyldt og man må sige at de to virkelige klæder hinanden. Rollerne er velbearbejdede og solidt udført. Det er ikke svært at forestille sig at der sagtens kunne bo sådan et par størrelser side om side i boligkomplekset Little Shangri-La.
Instruktør Rob Reiner synes at have lånt lidt småbidder fra hans tidligere produktioner. Man aner i hvert fald lidt referencer til bl.a. Nu Eller Aldrig, hvor Morgan Freeman og Jack Nicholson gav den som kræftpatienter. Reiner er fantastisk dygtig til at skabe disse dramaer som udefra kan synes ligetil, men som virkelig har noget på hjerte. Han har som skuespiller, producer og musikskaber et hav at priser og nomineringer bag sig. Men karrieren toppede for alvor som instruktør da hans film Et Spørgsmål Om Ære løb med en Oscar for bedste film i 1993. Rob Reiner har også filmudgaverne af Stephen King-romanerne Sammenhold og Misery på sit cv. Reiner spiller desuden selv en lille rolle som hyggepianist i filmen.
Det Er Aldrig For Sent er en moden komedie om at komme videre, at se lyst på livet og at ingen alder skal ses som en klods om benet. For at sparke lidt liv i kludene hos Douglas og Keaton, har Reiner udstyret dem med Sterling Jerings som samlepunkt. Du har måske set hende i mere intense film som World War Z og The Conjuring (dansk: Nattens Dæmoner). Filmen bliver dog båret af de to Hollywood-legender og er en seværdig forestilling for et bredt publikum. Herfra tildeles 4 stjerner.
Bonusmaterialet indeholder 3 featuretter, men der er sammenlagt ikke meget mere end 10 minutter. Uden at adskille dem, så går det ufatteligt stærkt med de interviews man følger. På så kort tid, får vi noget som kunne minde om standardiserede svar og lidt rygklapperi. Så det er ikke denne del af udgivelsen, som skal få dig til at række ud efter pungen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.