Skriv en kommentar
Nuri Bilge Ceylan vandt De gyldne palmer i Cannes i 2014 for hans film ”Vintersøvn”. Ceylan er kendt for sine individuelle karakterer og deres eksistentialistiske kriser og udfordringer. Dette har han ført videre i hans nyeste film ”Det Vilde Pæretræ”, som giver et indblik på et moderne Tyrkiet.
En forfatters drøm
Sinan (Aydın Doğu Demirkol) vender tilbage til sin hjemby efter at have færdiggjort sit studie som lærer. Han forsøger ihærdigt at få udgivet sin bog, som han selv vil finanserne. Men hans familie er i pengeproblemer, og hans far gambler og drikker alle pengene væk. Og da faren låner penge i resten af lokalsamfundet, bliver det ikke kun et problem for familien.
Visuelt imponerende
Filmens billedside er intet andet end fantastisk. Der er højt sandsynligt blevet filmet i en idyllisk provinsby i Tyrkiet og det er rigtig smukt. Men det der griber os, er de lange dialoger imellem Sinan og hans nærmeste. Man kan mærke hans frustration med hans familie, og ikke mindst hans fars store gæld. Den giver os et interessant indblik i ungdommens ambitiøse – og til tider lidt arrogante adfærd, men dette er drivkraften for Sinan, som gør alt, for at få sit drøm vagt til live. Derimod giver den også et kritisk blik på samfundet, og hvordan arbejdsløsheden fortsat er eksisterende i små byen, men hvis du nu ville tage øst på, er chancerne større. Dette lyder bestemt lige meget, hvilket land, man nu er opvokset i.
Det langsommelige pæretræ
Filmens største udfordring er dens tid og langsomme tempo. Der foregå ikke meget andet end dialog igennem de meste af filmen, hvilket også er fascinerede. Men når filmens tempo forbliver det samme igennem hele filmen. Så er 3 timer al for lang tid. Der kunne snildt for skåret 30 minutter af filmens længde, og vi ville stadig føle os bevæget af vores hovedkarakter. Hans rejse igennem filmen er en lang eksistentialistisk oplevelse, og viser hvordan hans lokalsamfund har været med til at forme ham.
”Det Vilde Pæretræ” er poesi, eksistentialisme og visuel filmkunst. Den er utrolig velspillet med de lange scener og dialoger. Selvom filmens tempo er langsomt, formår Ceylan stadig at gøre Sinan for en troværdig og betagende hovedkarakter.
