Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Erik Balling er dansk film grand old man – og vi husker ham nok mest for den kanoniserede Matador og for Olsen Banden-serien. Men i 1964 prøvede Balling kræfter med noget så sjældent som en kriminalfilm samme år som han i øvrigt instruerede ”Sommer i Tyrol”.
”Døden kommer til middag” foregår i det mørkeste Jylland, hvor man ikke snager i andre folks hverdag. Kriminalforfatteren Peter Sander (overspillet af Poul Reichardt) løber tør for benzin en mørk, regnfuld aften på landevejen. Han går efter hjælp i det nærmeste hus og finder til sin store overraskelse en død, gammel mand. I sin søgen efter spor (og benzin) slukkes lyset pludseligt og han bliver slået bevidstløs af ”morderen”.
Dagen efter han politiet fortælle at den døde mand var Dr. Joachim Lindberg, og at der var tale om et selvmord. Men Sander ved mere end politiet og en gammel cirkushest har lugtet savsmuldet igen. Han går straks i gang med at løse de dele af gåden, som politiet har overset.
Lindberg har en del penge på kistebunden og hans tre slægtninge er alle mistænkte i sagen.
Først og fremmest er det journalisten Eva, der fungerer som filmens femme fatale, der rykker lidt mere i Sander end godt er. Hun spilles med erotisk dristighed af Helle Virkner. Eva er en levedame med hang til spænding og forbrug af mænd og deres penge. Motivet er klart. Dernæst spilles den mystiske svigerinde ud. Det er Birgitte Federspiel, der er typecastet til denne rolle, hvis eneste bekymring er om håret er sat på plads eller ej. Hendes søn John, filmens bedste karakter spillet af ungdomsidolet Jan Priiskorn Schmidt, er det dysfunktionelle, komiske sidekick, der hjælper Sander i opklaringen. Til sidst dukker lillebroderen Bertel op fra jurastudiet i Århus. Han mangler også altid penge, fordi han som søsteren er mere interesseret i forbrug.
Sådan sætter filmen plottet op til et klimaks, hvor der naturligvis venter seeren en overraskelse. En sådan overraskelse kræver spænding, hvilket filmen stort set er renset for. Dernæst er karaktererne for klassiske i forhold til deres forskellige motiver undervejs, og det er faktisk lidt svært at forstå, hvorfor Onkel Joachim overhovedet måtte lade livet. Filmen mangler med andre ord sit eget motiv.
At man så over i købet instruerer Poul Reichardt til at overspille er værre. Han kniber øjnene sammen når han tænker over gåden. Det er et trick, der burde have forladt filmkunsten med indføringen af lydfilmen omkring 1930. Helle Virkner er til gengæld skarp i sin egenartede og lokkende stemmeføring. Det er intet under at hun kunne få smækket benene væk under Jens Otto Krag fem år tidligere.
Tilbage til Balling. Han er nu bedst, når han indfører det satiriske i sin samfundskritiske komedier, men forsøget er værd at tage hatten af for.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
