Skriv en kommentar
Criterion film, der specialiserer sig i film der markant har været med til at præge filmindustrien, udgiver nu Anh Hung Trang's kritikerroste debutfilm ”Duften af den grønne Papaya.” Filmen er ikke mindre end et mesterværk på mange områder.
Vi følger den 10-årige unge Mui, som med det bedste tjenergen arbejder som tjenestepige for en familie i 50'ernes Saigon. Under den lidt ældre tjenestedame, lærer Mui hvordan man laver mad, gør rent og i det hele taget står til rådighed med hvad der måtte være behov for. Fast Forward 10 år frem i tiden: Mui er nu er en velvoksen kvinde, der forstår sig på tjenestepige-opgaven med perfektion. Desværre sker der en ulykke i den familie, hun arbejder hos. Eftertiden præges nu af sorg og Mui kan mærke det. Mui får muligheden for at arbejde hos en mere velhavende musisk familie. Her falder Mui for pianisten Khuyen og kærligheden blomstrer snart.
Filmen er en billedskøn oplevelse – den nærmest udforsker Mui's verden, som i sig selv er meget simpel, da hendes dag er ekstemt rutinepræget. Da vi får lov til at opleve Mui's verden både som barn og som voksen, bliver man spektator til 2 synsvinkler fra samme person. Den første er det lille barns uskyldige og nysgerrige sind - higen efter svar på alt (spillet som var hun skabt til at gøre det af den unge Man San Lu) Dernæst den voksne kvindes smag på livet og kærligheden (spillet af Tran Nu Yên-Khê). Fra begge synsvinkler, spiller Papaya-frugten en vigtig rolle. Når man skærer den grønne papaya midt over, ligner det mest af alt et virvar af æg. Mui, der er fascineret af frugten indeni, får nærmest tilfredsstillelse ved at røre disse æg.
Med henblik på det seksuelle spares der ikke på symbolerne – den seksuelle akt afbilledets ikke i filmen, men via papaya-frugten og dens saft lægges der ikke skjul på, hvad der henvises til. Temaet behandles meget delikat og på en farverig måde gennem hele filmen. Der hersker dog ikke tvivl om symbolets betydning - men Muis relation til frugten og hvad den symboliserer, er uskyldig og det bevares på dette plan.
Det der gør Anh Hung Trang's debutfilm til en stor oplevelse er samspillet og kombinationen af filmiske virkemidler og den måde historien fortælles på. Det er et enormt flot poetisk sprog, der bruges gennem hele filmen. Selvom historien er så simpel, som det kan blive (omdrejningspunktet er en hverdag for mange unge vietnamesiske piger i 50'ernes Saigon) benyttes musik, dialog, billeder til at skabe en unik stemning. Det er som at være der selv, hvis man lader sig rive med... Hvor mange instruktørers første film ikke har været så succesrige, kan man kun sige det modsatte hvad angår Trang. Det har endog lykkedes for Trang at indflette en del humor i scenerne, men der er på ingen måde tale om en komedie. Nogle vil måske mene at der er tale om en ung pige, der lever totalt i nuet og som udforsker sin seksualitet gennem papaya-frugten. Filmen er bare meget mere, hvis man ser lidt gennem fingre med de stærke seksuelle symboler.
Skuespillerne der spiller Mui på henholdsvis 10 og 20 år gør et fornemt stykke arbejde. Tran Nu Yên-Khê viser, at tjenerarbejdet er enormt hårdt og slidende på kroppen, men at man ikke bliver sur. Der er altid en altoverskyggende respekt for arbejdet, arbejdsgiveren - man er til rådighed døgnet rundt. Værdierne, som unægtelig er en del af den vietnamesiske kultur, gives dig et godt indblik i. Intet virker overdramatiseret. Trang er så god til at vise det hele med kun lige akkurat den dialog der er væsentlig for forståelse af historien og så en blid kameraføring med flotte billeder.
Lad der funkle 6 store stjerner over denne gedigene film-perle.
DVD ekstra materiale
Der er desværre ikke noget ekstramateriale med denne Criterion udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
