Skriv en kommentar
Susanne Bier har så småt sat sig på magten i vores egen lille andedam, hvad angår kvindelige instruktører. Med film som “Elsker Dig For Evigt” og “Brødre” er hendes navn slået fast med syvtommersøm. Derfor valfartede i omegnen af 400.000 danskere i biografen for at se “Efter Brylluppet”, som nu er at finde på dvd. Mon ikke det er en titel som mange i den kommende tid vil sætte på rillen, ikke mindst tøserne som skal se Mads Mikkelsen?
Denne gang spiller den danske sværvægter rollen som Jacob, som entusiastisk hjælper gadebørn i Indien. Det kniber dog med likviditeten på hans børnehjem, så han fristes hjem til Danmark da en driftig forretningsmand, Jørgen, giver ham et økonomisk tilbud han ikke kan sige nej til. Jørgen og Jacob svinger hurtigt sammen og det får tilsyneladende Jørgen til at invitere Jacob til sin datter Annas bryllup. Ved brylluppet får Jacob lidt af et chok. Jørgens kone er ingen ringere end Jacobs gamle flamme Helene. Et hemmeligt spil synes at foregå mellem dem, med Jørgen som ivrig beskuer. Miseren endevender også at Jacob i virkeligheden er Annas far og så kan intrigerne begynde. Et trekantsdrama mellem far, mor og datter er skudt i gang med Jørgen på sidelinjen. Ikke desto mindre er Jørgen ikke bænket så længe, for noget lader til at han har en skjult dagsorden og at det var helt bevidst at han “hentede Jacob hjem” til Annas bryllup...
Mads Mikkelsen spiller sig selv – rollen som han altid får tildelt. Dels blikfang og dels den angrende og difuse skjulte førsteelsker og gerne i film som et eller andet sted gør rigtig ondt i sjælen. Helene spilles af Sidse Babett Knudsen (Den Eneste Ene, Se Til Venstre Der Er En Svensker, Monas Verden), som er den sårede og forvirrede hustru, der har svært ved at gennemskue det spil som er i gang. Anna spilles af Stine Fischer Christensen (Unge Andersen), en god rolle og en god præstation. Men omvendt helt urealistisk at hun skulle kunne være datter af “Mads og Sidse”. Næ, det helt store fund er Rolf Lassgård, svensker med stort s, og medvirkende i et utal af svenske krimis og thrillers (bl.a. Jægerne). Han er den eneste som virkelig har pondus og gennemslagskraft i denne omgang. Men måske intet under, for det er i sandhed hans figur som optager Susanne Bier (nævnes i det interview som findes som ekstra materialet). Den stive businessmand der ikke er til at skyde igennem, før man finder hans bløde punkt.
Filmen er igen af den type som rammer med en god dosis surprise i forhold til det man tror man har været vidne til. Dog knap så fængslende som de to Bier-forgængere, så vi er ikke helt oppe i det højeste skylag karaktermæssigt. Mindre kan dog også gøre det, og det skal ikke afholde os fra at se frem mod hendes Hollywood-debut, når Halle Berry, Benicio Del Toro, Alison Lohman og David Duchovny dukker op i “Things We Lost In The Fire”. Desværre er Mads Mikkelsen ved at havne i en stereotyp position i danske spillefilm, og det er ikke et must at have ham i denne rolle. Den kunne sagtens have været spillet af hvilken som helst anden etableret mandlig skuespiller. Tilmed brillerer han med endnu en omgang bebrokkent skole-engelsk (som det også var tilfældet i Kong Arthur). Bare det ikke er et tegn på hvad vi kan forvente i “Casino Royale”, hvor han skal agere bad guy overfor en vis agent 007.
Ekstra materialet består af en række skelsættende slettede scener, som virker overspillede – selvom de kunne have bidraget væsentligt til det drama som bygges op i filmen. Dog er Bier nok skruet sådan sammen at overraskelsen skal gemmes så længe som muligt, hvilket kunne være et argument for, hvorfor disse klip ikke nåede med i det endelige resultat. Der er også en interview-samtale med Bier omkring stort og småt i forhold til filmen, samt den obligatoriske trailer.
En god film, indrømmet, men intet mesterværk. Men uden tvivl en film som nok skal blive set af Gud og hvermand, da vi er inde i en stærk bølge og tradition for danske film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
