Skriv en kommentar
Taxi-chaufføren, Tarek Fahd, svarer på en annonce i avisen om et eksperiment, hvor han kan tjene mange penge på blot fjorten dage. Han, og de andre forsøgspersoner, vil blive udsat for hårdt pres og undertrykkelse, i et forsøg på at undersøge menneskelig adfærd under stressende forhold. Ud af de 20 deltagere skal 12 agere fængselsbetjente og resten skal så være fanger, men alle kan frit vælge at kvitte eksperimentet når som helst. De får dog ingen penge hvis de opgiver før de 14 dage.
Indtil Das Eksperiment i 2001, har den tyske instruktør, Oliver Hirschbiegel, udmærket sig med Tv-serier. Han er bl.a. kendt for at have stået for en episode af serien Kommisar Rex. Denne film er Olivers første spillefilm, og med rosende ord på vejen næsten overalt, er det en solid succes. Mein Letzter Film (2002), hans anden film blev også blevet rost meget, så man kan roligt glæde sig til hans tredje film, der udkommer i 2004. Den film hedder Der Untergang, hvori Bruno Ganz spiller selveste Adolf Hitler! Bruno Ganz husker vi som englen Daniel i Wim Wenders fremragende Der Himmel Über Berlin (1986).
Eksperimentet er baseret på Mario Giordanos bog, Black Box, som sandsynligvis er inspireret at det berømte fængselseksperiment i Stanford i 1971. I denne film, ligesom i det virkelige eksperiment, går der ikke mange dage før tingene går galt. Det virkelige eksperiment måtte stoppes efter blot 6 dage, da fangevogterne viste sig at blive sadistiske og at fangerne blev deprimerede. Det samme ser vi i filmen. Dog uden denne baggrundsviden virker filmen Eksperimentet virkelighedstro og realistisk. Vi tror simpelthen på, at disse mennesker har disse latente træk i sig, og at de så hurtigt bliver vækket til live, hvis de bliver udsat for ekstremt pres.
Trods begrænsede kulisser er det en meget medrivende film, seeren hurtigt engagerer sig i, til dels fordi historien er god, men også fordi skuespillerne gør det godt. Et af de få minusser ved filmen er dog, at den ikke går særlig dybt i det psykologiske. Et godt eksempel derpå er Tareks fremtidige kæreste, som han savner, og som ikke ved hvor han er forsvundet hen. Han møder hende kort før starten på eksperimentet og de rører hinanden meget dybt psykologisk allerede den første nat. Man kunne spørge sig selv hvorfor starten, hvori han kører taxi og hvor han møder hende, overhovedet skulle med. Der bliver ikke boret særligt meget deri og man kunne jo snildt have lagt et par ekstra flashbacks ind lidt senere.
Filmen præsenterer os for flere karakterer, som vi kender fra andre film omhandlende indespærrede mennesker. Der er ballademageren, hvis unoder af og til går ud over de andre, og så er der den svage og underdanige, der ikke tør at forsvare sig selv og må have hjælp af de andre. Selvfølgelig er der også den i starten stille og rolige, der bliver uregerlig og sadistisk, da han får magt. Selvom vi ofte har set variationer af disse karakterer, så virker de fint i filmen. Der er ikke de store psykologiske fordybelser, men kan jo også argumentere for, at filmen så kunne miste sin dynamik.
Eksperimentet er en solid, underholdende og dynamisk film, der, måske overfortolkende, prøver, at sige noget om menneskers adfærd under pres, men det bliver for lidt.
Det tyske sprog egner sig rigtig godt til onde, sadistiske historier og mennesker. Man kommer nemt til, at trække referencer til Andens Verdenskrig, men filmen argumenterer slet ikke i den retning. Eksperimentet fremstår til sidst som en solid, tilfredsstillende og underholdende film, der ikke siger noget stor eller vigtigt. Det lader til at den ser det som sin fremmeste opgave, at være topunderholdning – og så ikke mere. Det kan man selvfølgelig heller ikke bebrejde den og denne seer giver da også 4 stjerner ud af 6.
