Skriv en kommentar
Efter at have lavet Danmarks første romantiske komedie Den eneste ene og den svenske Hånden på hjertet, som begge var store succeser, er Susanne Bier sprunget over i en ny form og genre med den nye Elsker dig for evigt.
Filmen er er lavet efter Dogme 95 reglerne og er den niende danske film af slagsen. De foregående otte film har alle været på kunstneriske og publikumsmæssige succeser, og der er ingen grund til at tro andet end, at Elsker dig for evigt skal ride med på denne bølge.
Efter de komiske film, kunne man selvfølgelig have håbet på, at Bier ville fyre endnu en komedie ud, men hun har valgt at fortælle en historie, der er så knugende uforløst og på sin vis ganske tragisk. Alt begynder ellers i bedste stil. Den geografistuderende Joachim (Nikolaj Lie Kaas) frier til sin søde kæreste Cæcilie (Sonja Richter) inden han skal på en bjergbestigning i syden. Cæcilie er selvfølgelig bekymret, men Joachim forsikrer at bjergbestigning ikke er farligere end at være kok som Cæcilie (hvilket Nikolaj Lie Kaas jo ved alt om efter I Kina spiser de hunde). Derfor er det også paradoksalt at ulykken skal ramme dem fra en helt anden og uventet side. Joachim bliver påkørt af en bil efter at have kysset Cæcilie farvel. I bilen sidder Marie (Paprika Steen) med sine datter Stine (Signe Lerche) og kan konstatere at Joachim er hårdt kvæstet. Hun ringer til sin mand Niels (Mads Mikkelsen), der er læge på Rigshospitalet. To par og fire skæbner konfronteres og herfra begynder intrigen at tage fat på sin mest modbydelige og smukke måde. Joachim er lammet fra halsen og ned, og i sin livslede skubber han den oppfrende Cæcilie fra sig. Cæcilie kontakter i rådvildhed Niels og de to falder for hinanden. Men en tilfældig kærlighed mellem to mennesker kan skade andre mennesker i højere grad, end vi har lyst til at vide af, og det er det filmen bruger som hjørnesten i en stor udfoldelse.
Endnu en gang kan vi blot konstatere at Anders Thomas Jensen og Susanne Bier kan skrive filmmanusskipter til et 13-tal, der giver plads til at skuespillerne kan udfolde deres talenter. Mads Mikkelsen får rystet noget af Allan Fischer-karakteren af sig i et smuk karakteristik af en højtuddannet og elsket familiefar og mand, der i sin nye rolle som utro og nyforelsket ikke aner, hvilket ben han skal stå på. Mads Mikkelsen har siden filmdebuten i Pusher ikke spillet en dårlig rolle, men vi ser ham fra hans bedste side i Elsker dig for evigt. Om det er Mads Mikkelsen, der trækker Paprika Steens spil op, eller om hun også kan forvalte sit enorme talent i at spille en ikke helt ung mor, som i Okay, vides ikke, men sandheden er, at hun er så fremragende til at spille den forsmået kone. Nikolaj Lie Kaas talent er der ingen, der betvivler. I denne film ligger han i en seng og spiller livsbitter, hvilket han gør på en overdådig ond måde. I et par mindre biroller ser vi Niels Olsen, Birthe Neumann og Ulf Pilgaard, der spiller med stor autoritet, ligesom instruktionen af de medvirkende børn heller ikke falder igennem, tvært i mod gør det historien så meget breddere. Og så har Danmark fået en ny darling, og jeg ville ønske, at jeg kunne forklare det på andre måder, men Sonja Richter er ikke alene umådelig smuk, hun er også umådelig dygtig.
Selv om dogmekonceptet efterhånden er ved at være lidt flosset i kanten, er det dog en rigtig god form til at fortælle en historie om den menneskelige psyke, og det udnytter Susanne Bier til at insinuere en stor palet af følelser uden at de absolut skal smækkes op på det store lærred. Det var efter min mening problemet med den ellers anmelderroste En kærlighedshistorie. Den var for hysterisk i forhold til den følsomme form. Elsker dig for evigt kan med klipningen og fotograferingen (specielt i de fine close-ups) fortælle dels virkeligheden og dels det, de enkelte karakterer drømmer om. Således fortæller Susanne Bier en hverdagshistorie, der er så tragisk, at man efter at have forladt biografen stadig har en knugende tomhed omkring hjertet - og det er stor kunst. Men en tragedie fungerer kun, hvis der ind i mellem er små lyspunkter, og smilene kommer da også frem i løbet - det er ikke som sådan en tåreperser.
Hvis ikke Susanne Bier slog igennem med de romantiske komedier, er hun i hvert fald blandt de store danske intruktører nu, fordi hun viser en ny side at sig selv, hvilket kræver stort mod. Hun styrer og udnytter reglerne i dogmekonceptet til fulde. Tillykke til Susanne Bier, tillykke til skuespillerne, tillykke til dansk film og tillykke til publikum. Nu har vi igen chancen for at se dansk film i højeste internationale klasse.
