Når Emils far råber højt, så ved alle på Katholt hvad der skal ske. Emil må løbe for livet med sin far i hælene for at sidde eftermiddage låst inde i værkstedet og lave sine træfigurer. Lillesøster Ida vil også prøve at lave en skarnsstreg, men Emil ved ikke, hvordan han kommer til at gøre noget forkert - det sker bare!
Eeeeeeeeeemiiiiiiiiiiiiiil!
Der er ikke et barn i verden, der ikke har hørt om slemme Emil med de hvide hårlokker og den lyse svenske røst. Om hvordan han i forsøget på at hjælpe til på gården ikke tænker sig om og kommer ud i problemer gang på gang.
I denne nye tegnefilm af Per Åhlin, instruktøren bag Alfons Åberg og mange andre svenske børneserier, er lokkerne ikke lige så lyse og røsten klinger dansk. Historierne af Astrid Lindgren er der dog ikke lavet om på og tegningerne af Björn Berg er blevet overført fint til filmlærredet.
De korte skarnsstrege-historier er blevet flettet sammen til en længere fortælling, der kredser om Emil og lillesøsteren Ida, uden at det bliver for langtrukkent. Ida er kommet mere i fokus i denne historie, da hun er utilfreds med, at hun aldrig får lov til at tilbringe eftermiddagene i værkstedet ligesom Emil.
Den idylliske svenske ødemark
Det er tydeligt at se, at Åhlin har hentet inspiration fra sine egne tegnefilm om Alfons Åberg. Der bliver i Emil og Ida fra Lønnerberg fortalt med et roligt tempo, uden at de yngre tilskuere keder sig. Tværtimod. Filmen er tro mod Lindgrens fortællinger og Lønneberg er en idyllisk ø i den svenske ødemark.
Det bliver dog næsten for idyllisk. I de gamle film fra 70’erne, som stadig bliver vist på DR’s børnekanaler, er realiteterne i Lønneberg lidt mere barske uden at være grå. Det var der en charme ved, men til gengæld er billederne i Emil og Ida fra Lønneberg rigeligt charmerende.
Emil og Ida fra Lønneberg er en dejlig lille børnefilm om, at det ikke altid er med vilje, når man gør noget forkert. Børnene er godt underholdt af Emils velkendte skarnstreger og nuttede Idas ønske om at efterligne sin uheldige storebror.