Skriv en kommentar
Den kroatisk-svenske instruktør Ivica Zubak står bag dette forfriskende og fandenivoldske svenske komediedrama. Vi følger Metin, som er en 27-årig småkriminel hustler i en forstad til Stockholm. Til dagligt sælger han falske ure og sætter ild til biler. Hvorfor? Fordi, som han selv påpeger, at han er syg i hovedet. Men i al hemmelighed for hans kriminelle brødre, fører han en dagbog over sine daglige ugerninger og hans dagligdag. Han tager til audition på skuespillerskole, men ved ikke hvad en monolog er og bliver derfor diskvalificeret. I stedet finder en af dommerne hans dagbog, som han tabte ud af hans jakkelomme og foreslår at de udgiver den via hendes ven og redaktør, Puma, som også er vild med dagbogen. Så vild at han mener, at den kan blive større end selveste Zlatan's (Ibrahimovic) biografi. Men Metin ved at, der står mere på spil, hvis bogen kommer ud. Og er han overhovedet i stand til at kunne slippe sit kriminelle liv, for i stedet at blive en anerkendt forfatter?
Can Demitras er et fund i rollen som Metin
Can Demirtas er både oprigtig morsom og tragisk i rollen som Metin. Det er tydeligt at Metin har store kunstneriske færdigheder, men han er fanget i en spiral af kriminalitet og vold. Han har mange aggressioner og er beskyttende overfor sin familie, men han er også ligefrem og grænseoverskridende. Et eksempel kunne være, hvor han tror at den unge sekretær for bogforlaget giver ham et signal og han forsøger at kysse hende. Hun afviser ham blankt, men da hans venner spørger ham om hvor han har været, siger han at han har været sammen med en dame. Og Demirtas leverer disse replikker perfekt, så man ikke kan lade være med at holde af Metin.
Samfundskritik og indre konflikt
Samfundskritikken flyver indirekte ud af munden på Metin, når han besøger de fisefornemme forfattere og redaktører, alt sammen bare for at få sin dagbog igen. De største forbrydere er jo dem, der ikke får beskidte hænder, prædiker han overfor den benovede Puma på et tidspunkt. Den indre konflikt i Metin kommer også til udtryk, når han både skal forsøge at opføre sig professionelt overfor redaktøren Puma og samtidig bryde ind i en lejlighed for at få dagbogen tilbage.
En fin balancegang imellem humor og drama
Billedsiden matcher fint det hverdagsprægede indtryk af Stockholms triste forstæder og regnen siler konstant ned i lange bedrøvede baner. Samtidig er manuskriptet dejligt humoristisk og ikke alt for selvhøjtideligt. Filmen illustrerer ligeledes fint den kløft, der er imellem Metins og Pumas verden. Puma ser Metin som et kunststykke, en forstadspoet, der kan blive en succeshistorie med et skub i den rigtige retning, alt imens Metin bare gerne vil have sin dagbog igen, så han kan komme videre.
