En grå regnfuld dag i 1917 traver 5 franske soldater i lænker, bevogtet af lige så mange menige og en officer, gennem frontens mudrede, iskolde og våde skyttegrave, mens hundredvis af andre soldater følger dem med udmattede, døde blikke. De fem er ved krigsret dømt til døden for selv-påførte kvæstelser, og straffen er lige så barbarisk, som deres rettergang har været kort. De tvinges fra stillingen Bingo Crépuscule ud i ingenmandsland mellem de franske og tyske linjer, hvor chancerne for overlevelse selvsagt er minimale.
3 år senere, hvor krigens rædsler er slut, og markblomsterne nådigt har dækket slagmarkerne, er den 19-årige Mathilde (Audrey Tautou) stadig overbevist om, at hendes elskede Manech (Gaspard Ulliel), der var én af de fem dødsdømte, måske har overlevet krigens rædsler. Hvis Manech var død, ville Mathilde vide det!
Mathilde er opvokset hos sin onkel og tante, efter hendes forældre omkom ved den store brand på metrostationen Barbé i 1903. Mathilde fik konstateret polio året efter og er stadig lidt gangbesværet. Men det har ikke haft den store indvirken på Mathildes ukuelige sind og hendes skæve syn på livets gang.
Allerede i skolen blev hun bedste ven med fyrmesterens søn, Manech, og da de blev ældre, blev han hendes livs kærlighed og eneste elsker. Det bånd de havde sammen gør, at hun ikke opgiver håbet.
Med hjælp fra en privatdetektiv forsøger hun nu at finde de soldater, der vågede over de fem dømte; soldater, der var vidner til deres skæbne i Ingenmandsland, og lidt efter lidt, spor for spor begynder der at tegne sig et noget andet billede end den officielle forklaring.
Efter at have set officielle hemmeligstemplede dokumenter fra militærets klassificerede arkiver, går det op for hende, at nogen forsøger at dække over hele sagen, der i virkeligheden skulle have haft en ganske anden udgang...
Og sideløbende med Mathildes efterforskning begynder flere af de officerer, der gav de skæbnesvangre ordrer ved fronten, at dø under mystiske omstændigheder.
Vejen er fuld af forhindringer, men Mathilde er frygtløs. Intet virker umuligt for den, som trodser skæbnen.
Siden Jean-Pierre Jeunet læste Sébastien Japrisots roman om Mathildes utrættelige kamp for at finde sin elskede, har han drømt om at filmatisere den: ”Første gang jeg læste den, åbnede jeg den og blev siddende til jeg var færdig,” husker Jeunet, ”for selv om den primært er en meget, meget rørende, stærk og original historie om en ung kvinde, der simpelt hen nægter at anerkende, at hendes elskede er død, til trods for alle indikationer om det modsatte, er den også mange andre lag fra den turbulente brydningstid, der markerede afslutningen på fortiden og den spæde fødsel af den tid, vi lever nu.”
Da Jeunet havde lavet ”Delicatessen” erfarede han, at filmselskabet Warner Bros. allerede havde erhvervet rettighederne til romanen, og i øvrigt var teknologien endnu ikke til stede, så man i tilstrækkelig grad kunne skabe den storhed, der er historiens andet element.
10 år senere og med ”Amélie”s succes i bagagen kontaktede Jeunet, Warner og fortalte om sin drøm om at filmatisere sin yndlingsroman, og nu havde han i tilgift også en spidskandidat til rollen som Mathilde; naturligvis Audrey Tautou.
Nu lykkedes det ham at overtale Warner til at finansiere en del af filmen via et fransk datterselskab, og han gik i gang med det gigantiske forstudie og planlægningsarbejde, der krævedes for at genskabe illusionen om en for længst forgangen tid.
Mens gamle bøger og fotografier blev minutiøst studeret for at genskabe selv den mindste detalje fra skyttegrave til Mathildes garderobe, versionerede Jeunet og hans manuskriptpartner, Guillaume Laurant, Mathildes figur, så hun blev mere aktiv end i bogen, hvor meget af hendes opsporede viden kom fra breve.
Et andet element, de besluttede at ændre i forhold til bogen var, at Mathilde i filmen kunne gå og ikke var bundet til sin kørestol. Det gjorde, at hun selv aktivt kunne søge sin elskede i stedet for blot at vente på posten.
Samtidig samlede Jeunet det meste af holdet, der havde arbejdet på ”Amélie.” for at starte med en sammentømret enhed i stedet for at begynde helt forfra.
Mens det ikke var vanskeligt at finde optagestederne til Mathildes univers, viste det sig noget mere vanskeligt at genskabe 1. Verdenskrigs på én gang klaustrofobiske skyttegrave og endeløse, golde slagmarker. De steder, hvor de oprindelige begivenheder fandt sted, er fredede, og landbrugsjord ville blive så ødelagt, at det ville tage mange år at genoprette.
Et øde militærområde viste sig at være svaret på alle problemer, og nu begyndte et par hundrede arbejdere at omskabe ca. 20 hektarer eng til en ca. 200 m komplet sektion af et skyttegravsområde anno 1914-1918.
På samme måde var det ikke muligt at finde så mange originale uniformer, at man kunne påklæde tilstrækkeligt med statister, så kostumedesigner Madeline Fontaine besluttede selv at genskabe de ca. 200 nødvendige uniformer.
Resten af horisonten og alt, der foregik mere end et par meter fra kameraet, blev senere skabt i de kraftige computere, hvor programmer i dag kan genskabe hvilken som helst virkelighed, sådan at det kun er med vanskelighed, at man kan se, hvor virkeligheden holder op og de digitale pixels begynder.
”Alle, der har arbejdet på denne film, har følt den pirrende spænding ved at arbejde med en historie, der på én gang er både så visuelt storladen og samtidig i bund og grund rørende enkel. Verden ændrer sig, men Mathilde er ligeglad; hun vil bare finde sin Manech og nægter at følge omgivelsernes tilbageholdenhed over for hans skæbne. Det er da stort,” slutter Jeunet.
En Lang Forlovelse er fra start til slut en storslået oplevelse. Så stort er den sat op med så mange detaljer og en iderigdom der næsten er for meget af det gode, er En Lang Forlovelse en af de film som man ikke kan nøjes med at se en' gang. Den kræver simpelthen at blive set flere gange.
Jeunet kræser om detaljerne og alt fra kostumer og de digitale baggrunde flyder over med dem. Dette bevirker at man næsten fra første frame bliver suget ind i hans univers, der altid adskiller sig markant fra andre filmskaberes.
Audrey Tautou er igen god i hovederollen og ligeledes er alle roller besat af mere eller mindre kendte franske skuespillere, der levere hver deres fine potræt, af de ofte meget skæve eksistenser som Mathilde møder igennem sin eftersøgning. Dominique Pinon der er en del af det faste Jeunet skuespiller stab levere også denne gang en mineværdig præstation, som Mathildes bedstefar.
Angelo Badalamenti der nok er mest kendt for at have leveret musik til David Lynch's produktioner, har til En Lang Forlovelse lavet et på engang smukt men også meget dramatisk soundtrack. De mange syttegravs scener bliver flot understøttet af hans store musikalske udfoldelser. Det bliver smukt i al dets grufuldhed.
En Lang Forlovelse kan godt virke lidt lang i det. Ikke kedelig men blot lidt for lang. Men det er måske fordi man som tilskuer skal observere så meget og samtidig holde styr på en lidt indviklet handling. Dette bliver dog bedre når man ser den 2. eller 3. gang. Hvor der er mere overskud til at kunne fokusere på den egentelige handling, uden at man konstant lader sig drage af de smukke detaljer og mange små bi-historier.
Jean-Pierre Jeunet er en enestående filmskaber og En Lang Forlovelse er en enestående film, man skal blot give sig selv tid til at nyde den i fulde drag.
EkstraMateriale:
Disc 1 :
På denne Disc er der et spændende kommentarspor af Jeunet. Det er på fransk men komer heldigvis komplet med undertekster.
Ellers så er filmen flot gengivet i 16:9, 2.40:1 format så der selv på det lille Tv skærm kan blive mulighed for at nyde de smukke billeder.
Lyden er Dolby Digital.
Disc 2:
Denne Disc er udelukkende en bonus Disc fyldt med spændende ting omkring skabelsen af filmen. Men vær opmærksom på at på det Danske DVD cover står der ikke noget om at denne ekstra Disc er med. Hvilket kan virke lidt villedende.
A year at the front......et Behind the scenes program.
Before the explosion.
Parisian Scenes.
2 trailers.
14 deleted scenes......som kan vælges at se med instruktørens kommentarer.
Når man ser det ekstramateriale så ved man hvor stort et arbejde det har været at skabe En Lang Forlovelse. I afsnittet Parisian Scenes, går vi tæt på de anstrengelsr holdet gik igennem for at genskabe 20'ernes Paris.
Before The Explotion går tæt på scenen hvor zeppelineren eksplodere, og viser blandt andet den computer animerede version af scenen, der blev skabt før selve scenen skulle filmes.
De 14 slettede scener varierer af kvalitet men det er til gengæld spændende at hører om hvorfor de ikke er kommet med i den færdige film.
Karakter for estramaterialet: *****
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.