Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

En Ny Chance Til Larry Crowne

25. december 2011 af Nikolaj Sonqvist

2 stjerner Skriv en kommentar

En Ny Chance Til Larry Crowne billede

Klichéfyldt romantisk komedie savner meget af genrens bærende frugter.

Larry Crowne (Tom Hanks) bliver fyret fra sit elskede job på grund af hans manglende uddannelse og derfor manglende muligheder for at avancere i jobbet. Larry tilmelder sig derfor universitet for at råde bod på det, og her tager han blandt andet retorik med Mercedes Tainot (Julia Roberts) som læreinden. På grund af hans økonomiske situation sælger Larry bilen og køber en scooter og bliver en del af den fredlige scooter-bande ledet af den unge flirtende Talia (Gugu Mbatha-Raw) og hendes kæreste Dell (Wilmer Valderrama). Talia får hurtigt rettet op på Larry gammelmands-look og med Mrs. Tainot skrættende ægteskab er vejen banet for amoriner i luften. Sådan næsten da… For i romantiske komedier skal man yde for at nyde kærligheden.

For kun anden gang i karrieren har Tom Hanks sat sig i intruktørstolen (første gang var tilbage i 1996 med That Thing You Do!), og med ham selv og Julia Roberts i de bærende hovedroller, burde der være lagt i kakkelovnen for en charmerende og morsom romantisk komedie. Deres Cv indeholder udødelige hits i genren som Forrest Gump, You’ve Got Mail, Sleepless in Seattle, Pretty Woman, Alle siger I Love You, Notting Hill og Min Bedste Vens Bryllup. Men trods deres mega stjerne status er der kun anden gang de arbejder sammen i en film siden Charlie Wilson's War (2007).

Talentmasse eller ej, En Ny Chance Til Larry Crowne bliver næppe hverken en af Hanks eller Roberts mest mindeværdige film. Faktisk vil det nok være bedst, hvis de begge glemmer den ligeså hurtigt som publikum vil. Filmen starter med en akavet prolog, hvor vi følger Larry på hans elskede arbejd inden han bliver kaldt ind til frokoststuen, for hvad han tror er ’Employ of the Month’, bliver hans sidste arbejdsdag. Fyringsscenen bliver en tåkrummende blanding af usjov komik fra hans overordnede der tilbyder ham pizza og kommer med upassende vittigheder, og Larrys forståelige urokkelige seriøsitet omkring situationen. At blande komedie med sådan et gravalvorligt emne, skal gøres med gnidningsfri elegance, som scenen mangler alt af. Det forbliver en usjov og kikset begyndelse på en film, der desværre bibeholdes næsten igennem resten.

Det fleste vittigheder vil lande lydløst på biografgulvet i denne særdeles akavede rom-com. Plottet er ligeså orginalt som en ny havregrynsvariant vil være. Rom-com skabelonen forlyder ’Mand mister noget, mand møder pige, mand får pige’, og her er ikke mange afvigelser fra dette. Det kan være at Larrys liv er på vej mod afgrunden, men på intet tidspunkt får Hanks os til at føle Larry’s strabadser. Nuvel, han bliver arbejdsløs og må sælge sit hus, men selv hvad skulle være ridderen på den hvide hest, der slår dragen ihjel og klatrer op i tårnet til det uundgåelige prinsessekys, forbliver en gnidningsfri affære. Hvor er dragen? Hvor er last minut rescue? Hvor er de egentlige forhindringer på Larrys vej mod kærligheden?

Larrys nye bekendskab Talia, den letfærdige life-changer, bliver hans billet ind til en fornyet ungdom. Hun tager Larry under sin vinge og giver ham make-over i tøjstil og boligindretning, og trods hendes forståelige jaloux kæreste Dell, forbliver det til venskab imellem dem. Hun er den steriotypiske ’odd-girl’out’ med det varme smil, søde øjne og forbandede charme. Denne milde menage-a-trois er filmens mest interesante sidehistorie, men selvom der virker til at være noget på spil, forbliver det tom luft.

Mrs. Tainots Retorik-klasse med ti elever kan ikke undgås at blive en farce. Hvad skulle have været en central del i komedien, bliver en kikset samling af unaturlige umodne uintelligente karakterer, hvor intet tilnærmelses humoristisk udspringer. Ligeledes er Mrs. Tainots ægtemand Dean (Bryan Cranston) en usjov parodi på den moderne stenaldermand, der sidder derhjemme og surfer porno og skriver på blogs og kalder sig selv forfatter.

Det eneste En Ny Chance Til Larry Crowne har at fortælle ligger i rammefortællingen og ikke i det egentlige historie. Recessionen i samfundet kan ramme enhver selv den mest hårdarbejdende og dygtige, men trods økonomiske hårde tider så handler det om at komme videre. Op på hesten igen. Og i den romantiske komedie verden eksisterer kærligheden stadig i trange tider og hesten man skal op på er selvfølgelig den hvide hest.

Julia Roberts smil smelter stadig mandehjerter, men det kan ikke redde filmen. Den kan ikke undgås at føles uorginal, forudsigelig og letfordøjelig. Der er ikke en film der vil træne dine lattersmuskler eller smilebånd, men mere dine nakkemuskler du bruger til at holde hovedet oppe. Og de sidste ti minutter kan ikke undgås at føles som en Hermesetas overdosis. Kærligheden vil triumfere, selv når du ikke gør særlig meget for den, synes filmen at sige. Det er for let, der er intet spil og alt hvad Larry Crowne skal gøre, er at vente tiden ud: så får han et arbejde, livsledsager og et A+. Hvis bare filmen kunne matche den karakter.

Titel: En Ny Chance Til Larry Crowne
Original Titel: Larry Crowne
Premieredato: 25. december 2011
Instruktør: Tom Hanks
Skuespillere: Tom Hanks, Julia Roberts, Cedric the Entertainer, Taraji P, Henson, Bryan Cranston, Gugu Mbatha-Raw, Wilmer Valderrama, Rob Riggle, Pam Grier, George Takei, Rita Wilson
Spilletid: 99 min.
Selskab: Universal Pictures, 2011
Genre: Romantik
Link: http://www.universalstudiosentertainment.com/larry-crowne/


banner
Overskrift Højre Block
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...
Fargo season 5 (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...