Skriv en kommentar
Var det ikke for Trine Dyrholms fremragende spil kunne det kun være blevet til en enkelt stjerne til ”en Soap”, den anden skal gå til David Dencik, der leverer en flot præstation som den transseksuell
Trine Dyrholm spiller den 32 årige Charlotte, der kan få det hele men ikke rigtigt vil have noget af det. Hun flytter fra kæresten og en lovende fremtid som lægefrue for at slå sig ned i en toværelses i Københavns trøstesløse Nordvest-kvarter. Her bliver hun overbo til Veronica, en ung mand med rod i seksualiteten der har muret sig inde med ”soaps” i fjernsynet og hunden Miss Daisy.
Veronicas isolation bliver lejlighedsvis brudt af dennes moder og de mandlige bekendtskaber der serviceres mod betaling.
Hvordan de to lærer hinanden og måske i sidste ende sig selv at kende er så det filmens langstrakte fortælling handler om. Desværre er filmen, som helhed og scene for scene forudsigelig, uden overraskelser og lænende sig op af det gabende kedsommelige, og pengene fra den nye danske talentpulje New Danish Screen var måske givet bedre ud på en kortfilm spundet over samme tema. Enkelte ville måske mene at En Soap på linie med andet filmet teater som Manderlay netop burde være placeret på en scene og ikke et lærred.
Med til risen hører også udfyldelsen af rollen som Charlottes frustrede og voldelige kæreste Christian med en vis Hr. Frank Thiel, der tidligere er set i diverse film og TV-roller, bl.a. som Jacob i Familien Gregersen, falder på alle niveauer igennem som spurtbollende ekskæreste.
En Soap sender mindelser til Jean Luc Godards Le Petit Soldat i den transseksuelle Veronicas møde med en hjemvendt dansk soldat fra vores tids koloniale engagement i Mellemøsten kan og bør ses ses som instruktøren Pernille Fisher Christensens beske kommentar til den danske deltagelse i Irak-krigen men referencerne til den franske mester og et nærmest anmassende navnesammenfald med Veronica (Anne-Karina) i Godards Algier-film hiver på ingen måde filmen hjem.
