Skriv en kommentar
Den danske instruktør Peter Flinth har tydeligvis kigget Holywood over skuldrene. Med den vellykkede ungdomseventyrfilm ”Ørnens Øje” (1997) viste han vejen til en teknisk gennemført børnefilm med et veldrejet plot. Det var underholdning af en type, der kun sjældent er set på disse breddegrader, senere instruerede Flinth en række af den emmy-belønnede danske tv-serie ”Rejseholdet” (2000), dernæst bevægede han sig tilbage i børnefilmsgenren med ”Olsenbanden Junior” (2001), inden han altså nu udgiver den storstillede ”Fakiren fra Bilbao”. Sjovt nok spilles Egon i ”Olsenbanden Junior” af Aksel Leth, der får chancen som den ene af de to tvillinger, som historien her hovedsageligt følger. Den anden tvilling spilles af Julie Zangenberg, som nogle vil genkende som klatretøsen i Hans Fabian Wullenwebers succesfulde action familiefilm fra 2002. De to 13-årige tvillinger, der for øvrigt hedder Emma og Tom, taler i starten af filmen med hinanden og til seeren for at forklare, at de nu skal flytte fra byen og på landet, hvor deres mor (Sidse Babett-Knudsen) har fået arbejde på en lille lokal krukkemalerifabrik. Da de ankommer til den lille flække, tager de straks kontakt til den lokale bedemand, der som bibeskæftigelse også er boligmægler. Bedemanden Mooney spilles med vanligt vanvid af Ole Thestrup, der ofte spiller de skæveste og sjoveste roller i danske film. Mooney tager familien med ud til det gamle slot ”Elgens øje”, som mor og børnene flytter ind.
Da de to tvillinger finder og lukker det venlige spøgelse ”Fakiren fra Bilbao” (Moritz Bleibtreu) ud af en kuglepind, begynder fantastikken for alvor at tage form. Vi oplever en humoristisk familie gyserfilm, der er fyldt med spænding, humor og elegante dialoger. ”Fakiren fra Bilbao” er således en meget underholdende film, hvor handlingen fabulerer af sted. I tråd med genrens konventioner bliver de to tvillinger udsat for en lang række prøvelser, der inkluderer kampe med forbryderbrødrene Flambert (Peter Gantzler og Fares Fares).
Historien er bygget på en roman af Bjarne Reuter og sat på manuskriptform af Mette Heeno (der er en af de mest lovende manuskriptskrivere længe set, hvilket hun bl.a. har vist med sine sprog- og dialog-stærke tekster til bl.a. ”Terkel i Knibe” og ”Langt fra Las Vegas”). Bjarne Reuter er måske den vigtigste børneforfatter i Danmark, og allerede tidligt gik Reuters magiske pen til filmen bl.a. via det vigtige samarbejde med Bille August, senest byggede Henrik Ruben Genz ”En som Hodder” (2003) på Reuters bog med ”Fakiren fra Bilbao” har vi fået endnu en i rækken af glimrende reuterfilmatiseringer,
Den interessante rolleliste er flot castet. De to børn spiller rigtig fint, og det er ikke svært for børnene nede i salen at identificere sig med de seje unger. Sidse Babett Knudsen spiller med sin sædvanlige egenartede charme, mens Gantzler og den svenske skuespiller Fares Fares (”Jalla Jalla”, ”Kopps”, ”Dag og Nat”) også leverer den fornødne spiselige ondskab og klodsethed, som genrens forbrydere skal besidde. Ole Thestrup er perfekt som den begravelseselskende kistebærer, her lever han næsten op til sin legendariske præstation som rødmosset gymnastiklærer i ”Buster” (Bille August-film bygget på Bjarne Reuters bog!, 1984). Interessant er det bestemt også at se Moritz Bleibtreu spille Fakiren fra Bilbao. Bleibtreu er mest kendt for sine roller i tyske film. I Tom Tykwers nyklassiker ”Lola Rennt” (1998) spiller han således Lolas kæreste Manni, hvor er det dog forfriskende at se en anden spiller på banen, end dem vi normalt oplever i danske film.
Filmens tekniske side har krævet meget teknik og computerhjælp. Teknikken bruges kun, når det er nødvendigt for at få de fantastiske elementer til at fungere, og netop derfor får historien lov til at udvikle sig, som den nu skal.
”Fakiren fra Bilbao” er en film for børnene, og de bør ikke snydes for at gyse og grine af den dragende fantastik, der formår at holde spændingen, uden at det hverken bliver for pædagogisk, for farligt eller for uhyggeligt for ungerne. Familiefilm har det med at være uendeligt flade men her fungerer det for en sjælden gangs skyld rigtigt godt. Så det er en film for hele familien, Hurra for dansk børnefilm, der selv efter et kig over Holywood-skulderen holder sin egenartede charme.
