“The Walking Dead” startede som en uhyre populær tegneserie tilbage i 2003. Selvom der skulle gå hele syv år, inden TV-kanalen AMC tog hånd om den, er serien i dag næsten nået op på tegneseriens tidslinje. Som TV-serie blev “The Walking Dead” om noget endnu mere populær. Historien om de få overlevende i en post-apokalyptisk zombiebefængt verden skulle man ellers ikke mene, appellerede særlig bredt, men flere episoder har slået rekorder i antal seere. AMC kunne ikke få nok af seriens succes, og lancerede derfor i 2015 et spin-off. “Fear The Walking Dead” befinder sig derfor i samme cinematiske univers som “The Walking Dead” men er derudover 100% originalt materiale med nye karakterer i nye områder.
Hvor “The Walking Dead” starter med, at en karakter vågner alene op fra en hospitalsseng midt under apokalypsen, vil “Fear The Walking Dead” gerne have overgangen fra en velfungerende verden til destruktionen med. Der går derfor naturligt et par afsnit med fokus på de nye karakterer, inden det for alvor går løs. Egentlig et det et fint udgangspunkt, da det åbner op for andre muligheder end “The Walking Dead”. Desværre fungerer det bare ikke. Manuskriptforfatterne har nemlig skabt en håndfuld hamrende irriterende, ligegyldige og dybt forglemmelige karakterer, og smider dem ud i en række situationer, hvor udfaldet mildest talt er forudsigeligt. Det er virkelig svært at fastholde interessen i “Fear The Walking Dead”, da man ikke kan sympatisere let med karakterer, der i sig selv virker ret usympatiske og utroværdige.
Travis (Cliff Curtis) hedder den nye “leder” af gruppen vi følger. Det er svært at bruge pæne ord om en så stor vatpik som Travis, der ikke kun har svært ved at tage lette beslutninger, men også konstant begræder sine valg. Hans kæreste Kim (Madison Clark) skal virker som hans modpart, der netop godt kan tage de svære valg, men hun virker så usympatisk, at man konstant håber på, at en zombie æder hende. Sammen følges de med sønnen Nick (Fran Dillane), som udgør seriens svageste karakter. Han er så øretæveindbydende med sin patetiske utroværdighed, der ligger både i karakteren såvel som skuespillet. Datteren Alicia (Alycia Debnam-Carey) er bundnaiv og virkelig anonym, imens den yngre søn Chris (Lorenzo James Henry) virker decideret ondskabsfuld uden troværdig årsag. Sammen følges de med en gruppe andre, som skrives lidt ind og ud som tiden går, og det er svært endnu at sige, om disse karakterer overlever denne eller næste sæson. Det er det absolut mindst forudsigelige i serien, men årsagen er ikke velfungerende fortællerteknisk, men blot at alle karakterer forekommer ret ligegyldige og anonyme, og det er svært at se, hvem skaberne gerne vil fokusere på.
Fokus er nemlig et nøgleord der udebliver fra “Fear The Walking Dead”. Plottet i første sæson handler naturligvis udelukkende om overlevelse, hvilket kaster vores i gruppe fra den ene ende af landet til et andet med en masse stop undervejs. Det er en ufokuseret rejse, hvor vi ikke kommer under huden på en eneste af karaktererne. Zombieangrebene, bortset fra et halvvejs igennem, er blottet for spænding, og udfaldet er konsekvent det samme. I sæsonens afslutning kommer der en lille krølle på historien, der måske kan gøre næste sæson mere interessant, men dette er den måske svageste start på en serie, som mange egentlig havde forventet, ville være ganske underholdende. Hvis skaberne ikke hurtigt retter op på seriens utallige fejl og mangler, tror jeg ikke, at den vil overleve særligt længe. Der er nemlig alt for mange gode serier derude i øjeblikket, som publikum vil flygte over til istedet.
Billede og Lyd - 4/6
Udgivelsen bærer lidt præg af, at være en TV-produktion. Der skiftes meget mellem forskellige kamerafiltrer fra afsnit til afsnit, og det er også lidt forskelligt hvor skarpt billedet er. Heldigvis holdes der en ret høj standard hele vejen igennem, selvom en mere ensartet produktion ville have hjulpet på helheden. Lyden fungerer præcis som den skal med detaljer og lydbalancer der aldrig virker distraherende eller drukner dialogen. På den anden side imponerer lyden heller ikke ligefrem.
Ekstramateriale - 2/6
To små featurettes på sammenlagt 6 minutters spilletid, er alt hvad der er blevet overført fra den amerikanske udgave med timevis af ekstramateriale. Den ene kigger lidt på serien som helhed, og indeholder ikke mange nye informationer, imens den anden kigger lidt på karaktererne. Det er bestemt ikke nødvendigt at se.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount