Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da Ted Crawson finder ud af, at hans kone har en affære, skyder han hende i koldt blod. Politiet ankommer hurtigt til stedet tilfældigvis med manden Teds kone havde en affære med, Rob Nunally, i spidsen for forhandlingerne. Da Rob opdager hvem offeret er, overfalder han Ted, og insisterer derefter på at være med under afhøringerne. Den unge anklager Willy Beachum får sagen, selvom han er på vej op i retssystemet, og søger nye græsgange i et meget velanset firma. Da Ted selv vil stå for sit forsvar, og sagen virker ret enkel og ligetil med en underskrevet tilståelse, tager Willy gladelig imod den sidste sag for hans gamle firma. Der går dog ikke længe før han opdager, at han blot er endnu en brik i Teds nuancerede spil.
”Fracture” er et retssalsdrama af den gamle skole uden de store overraskelser. Det er en finurlig lille film om manipulation og magt, som dog aldrig byder på hverken original tankegang eller direkte spænding. Med det sagt er ”Fracture” dog ingen fiasko, for på en måde er det dejligt forfriskende og befriende, at se en film indenfor genren der netop er så tidløs som filmen her er. Den største fejltagelse i ”Fracture” er dog, at den tror den kan narre sit publikum. Filmens klimaks indeholder hele to meget åbenlyse twists, hvoraf det ene har hængt i luften siden starten af filmen – nemlig hvor er modvåbenet pludselig blevet af? Desværre er nutidens publikum noget mere krævende og aktivt søgende i film, så har man blot set et par af disse film før, kræver det ikke den store hjernevridning at regne dette dilemma ud. Udover det er idéen om at manipulere retssystemet et meget interessant tema, som da også bliver udforsket glimrende, og det er netop her, at filmen har sin force. Retssystemet i USA er nemlig ganske kringlet, og med både sager om en uskyldig dødsdømt og en åbenlys morder på fri fod, har mange både nationalt og internationalt stillet spørgsmålstegn ved det. Det er netop den åbenlyse morder på fri fod der tages hånd om her, og selvom ”Fracture” kunne have gjort det hele mere subtilt og mindre åbenlyst, er dette en fin pointe.
Skuespillet i ”Fracture” er en anden nævneværdig detalje. Kemien mellem hovedpersonerne i form af den garvede Anthony Hopkins som den overlegne Ted og Ryan Gosling som den arrogante Willy er fremragende. Hopkins’ rolle er ikke langt fra hans berygtede Hannibal Lector, hvis man blot skærer det morbide fra. Han er overlegen, kynisk og hyper intelligent. Dette er karaktertræk som Hopkins kan klare med bind for øjnene, og det er ingen undtagelse i ”Fracture”. Ryan Gosling er måske ikke ligeså garvet en skuespiller, men allerede med hans gennembrud i den fantastiske ”The Believer” viste han sine evner. Desværre har man ikke set ham så god siden, og i ”Fracture” spiller han også kun udmærket. Men det er kemien der gør forskellen, for de to skuespillere har noget imellem sig som man sjældent oplever i dag.
Instruktøren Gregory Hoblit er ikke helt ukendt med genren, da han før har instrueret ”Primal Fear”. Der er mange lighedstegn imellem disse to film, både mht. åbenlyse twists, men også mht. stemning, kemi og fremdrift. Dog kommer ”Fracture” på ingen måde op på siden af ”Primal Fear” der var noget mere gennemført og udspekuleret i sine pointer, og det må ligeså anses som et tilbageskridt at forsøge at gentage succesen med den samme film i nye klæder.
”Fracture” er underholdende - ingen tvivl om det. Er du derimod ny i genren, er der utallige andre film, du bør se før denne - bl.a. ”12 Angry Men”, ”A Few Good Men” og den føromtalte ”Primal Fear” som alle har bidraget med nyt til genren. Er du derimod i forvejen tilhænger af genren, vil du sikkert godt kunne lade dig rive med ind i historien. Det er ikke det store kunststykke, men det er nu stadig let fordøjelig underholdning.
Ekstramaterialet: 2/6
Ekstramaterialet består af en håndfuld slettede scener, to alternative slutninger samt en trailer. De slettede scener er hurtigt overståede, og selvom de står fint som supplement til filmen, forstår man godt, at de er blevet udeladt. De to alternative slutninger er, pænt sagt, elendige. De sætter en helt anden stemning og dagsorden end den filmen undervejs har bygget op. Ekstramaterialet er til nøds værd at se, men det er ikke et must, og der mangler en god sjat ekstramateriale for at få hevet karakteren længere op.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
