Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Fremad

7. september 2020 af Ronnie Bisgaard Mortensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fremad billede

Pixar beviser deres plads i toppen af animationsfødekæden med magisk og eventyrlig film om båndet mellem brødre.

Grundet Covid-19 nåede Fremad kun at være i biografen i 2 uger, inden Disney/Pixar besluttede at udseende filmen til leje i hjemmebiografen. Det faktum, plus at Disney et par måneder forinden udgav den længede ventede og (over)hypede Frost 2, gjorde, at Fremad ikke har fået den normale opmærksomhed, som Pixar-film ellers normalt får. Det er faktisk synd, for filmen behandler et spændende tema, samtidig med at den har opbygget et magisk eventyrligt univers, som gør den utrolig seværdig. Faktisk er filmen også den allerførste Pixar-film siden John Lasseter stoppede hos Pixar, og selvom hans track-record er fuldstændig vanvittig god, så synes jeg personligt, at Fremad har bibeholdt alt det, der gør en Pixar-film seværdig.

Filmen handler om de to teenage-elver-brødre Ian (Tom Holland/Emil Birk Hartmann) og Barley Lightfoot (Chris Pratt/Pilou Asbæk) som får en uventet mulighed for at tilbringe en dag med deres afdøde far. For at dette kan lade sig gøre, begiver de sig ud på en eventyrlig mission og roadtrip i Barleys episke varevogn Guinevere for at finde en magisk ædelsten; en tur der byder på trylleformularer, kryptiske kort, umulige forhindringer og utrolige opdagelser, alt imens at båndet mellem de to brødre styrkes. Da deres mor finder ud af deres forsvinden slår hun sig sammen med en kro-ejende Manticore (delvis løve, flagermus og skorpion) for at finde dem. Denne magiske dag kommer til at betyde mere end nogen af dem nogensinde havde drømt om.

I Fremad har Pixar opbygget et fantastisk magisk univers, der på mange måder virker genkendeligt og samtidig helt nyt. Det er en eventyrverden fyldt med troldmand, elvere, alfer, kentaure og andre magiske væsner, som vi kender fra andre magiske verdener, men her i Fremad er den magiske verden gået hen og blevet glemt pga. teknologi. Alle de magiske væsner har næsten glemt deres oprindelige ophav, hvilket flere gange kommer til udtryk i flere af filmens sjove scener. Fx en rockerbande bestående af små feer, der har glemt hvordan man flyver med vingerne og derfor i stedet er blevet små rockere med læderveste og kæmpestore motorcykler. Der er krigeren Manticor, der førhen ejede en kro og drog ud på vilde togter, men nu blevet en kedelig chef på en familierestaurant, og ikke mindst brødrenes stedfar, kentauren Colt, der på trods af sin store hestekrop har glemt, hvordan man løber hurtigt og derfor altid er nødt til at bugsere sin store krop ind i en bil. Det er en formular som Pixar ofte gør brug af, når de tager noget genkendeligt, men ændrer det genkendelige, så vi som seer bliver overraskede og forbløffede: fx livet under i havet i Find Nemo (2003), vores følelsesliv i Inderst Inde (2015), eller hvordan legetøjet bliver levende i en af de fire Toy Story-film (1995,1999, 2010 og 2019).

Filmens største styrke ligger dog i dens to hovedkarakterer: brødrene Ian og Barley, der både på dansk og engelsk har fået nogle rigtig dygtige stemmeskuespillere. Selvom både Tom Holland og Chris Pratt kan virke typecastet til henholdsvis usikker og doven teenager så fungerer det bare. Filmens røde tråd er båndet mellem de to brødre, der i starten af filmen ikke står specielt stærkt, men som i takt med jagten på ædelstenen, der kan bruges til at få deres afdøde far tilbage for en dag, udvikler sig. De to brødre tackler nemlig sorgen og livet uden deres far forskelligt, og i filmens klimaks behandles dette tema på smukkeste vis. Det er både enormt rørende og livsbekræftende. Her viser Pixar endnu en gang, hvordan de formår at jonglere de helt store følelser med en flot og vedkommende morale.

Det er synd, at Fremad pga. forskellige omstændigheder har været en smule usynlig, for det er virkelig en god film fyldt med masser af sjove scener, et rørende budskab og et virkelig fedt magisk univers med masser af sjove referencer til de magiske og eventyrlige verdener vi i forvejen kender fra film og litteraturen. Fremad får 5 store stjerner - Pixar beviser endnu en gang, at de er i toppen af animationsfødekæden.

Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af Fremad indeholder følgende ekstramateriale:
- På jagt efter historien.
- Indbyggerne i Ny Svampeby.
- Kommentarspor.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.

Titel: Fremad
Original Titel: Onward
Premieredato: 6. juli 2020
Instruktør: Dan Scanlon
Skuespillere: Julia Louis-Dreyfus, Octavia Spencer, Tracey Ullman, Tom Holland, Wilmer Valderrama, Mel Rodriguez, Chris Pratt, Kyle Bornheimer, Lena Waithe, Grey Griffin, Ali Wong, George Psarras
Spilletid: 98 min.
Selskab: Pixar Animation Studios, Walt Disney Company, 2020
Genre: Adventure , Humor , Tegne- og animationsfilm
Link: https://www.pixar.com/onward






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...