Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Disney for helvede! I kan ikke blive ved med at stopfodre vores børn med overflødighedshorn, venstrehåndsarbejde og makværker som disse! Det hjælper slet ikke, at i indsætter en masse filmreferencer for, at de voksne ikke skal falde fuldstændigt fra. Vi er skam allerede faldet fra, når vi hørte om en gruppe specialtrænede FBI-marsvin der redder verdenen. Det er den slags historier vores børn får serveret rigeligt af i morgen-TV, og disse er vel og mærke fyldt med flere relevante moralske dilemmaer og bedre fyld end denne fjollede metervare. Disse Disney-film findes der naturligvis rigeligt af, og ligeså gode som vi anser Disneys tegnefilmsproduktioner, ligeså dårlige er deres filmproduktioner ofte. Det er nærmere regelen end undtagelsen at Disneys film bliver modtaget meget hårdt af anmelderne, men de får jo stadig solgt en masse billetter, og de voksne kan jo godt bruge halvanden times fred og ro fra deres skrigende unger. Der kan simpelthen ikke være andet forsvar for en film som ”G-Force”, for den er intet mindre end en sammenkogning af alt hvad der er galt med filmindustrien. En masse penge er blevet brugt på, at gøre disse marsvin så livagtige som overhovedet muligt, og det er udelukkende her, at de kreative kræfter er blevet brugt. Effekterne er skam også fine, ingen tvivl om det, men ”G-Force” er det klassiske eksempel på et flot omslag til en bog uden indhold, for der er vitterligt intet indhold i filmen her. Det er ligesom at række tungen ud af vinduet, og kalde fangsten for aftensmad.
Hele plottet i G-Force klargøres i filmens åbningssekvens. Disse marsvin (plus en blind muldvarp der åbenbart ikke er helt blind alligevel og en flue) er blevet specialtrænet af en videnskabsmand, der søger nye muligheder for spionage i FBI. Dog er det ikke den store succes, og FBI finder det åbenbart ikke som en særlig bemærkelsesværdi teknologi, at denne videnskabsmand kan få dyr til at snakke med mennesker, og ligefrem få dem til at udføre komplicerede ordrer, så marsvinene tager sagen i egen hånd, når en organisation har udviklet en teknologi, der kan forårsage den vestlige verdens ende. For kompliceret til de yngste? Ja da. For dumt for alle over 7 år? Ja for pokker. Humoren og tempoet er det væsentligste i filmen her, for den er fuldkomment blottet for morale og budskaber, og tilbage står blot den lette underholdning. Denne består naturligvis af klassisk Disney, hvor humoren er konstant og påtrængende igennem dårlig genbrug af fysisk komik, og en masse smarte replikker der hovedsageligt henvender sig til voksne, da der flittigt bliver refereret til film som ”Scarface”, ”Apocalypse Now” og lignende. Tempoet er ekstremt højt, men udviklingen i plottet gør, at du sagtens kan læne dig tilbage of tage en lur på en time, uden direkte at have misset noget som helst. På den måde minder ”G-Force” allermest om et platformscomputerspil for de yngste. Disse marsvin kommer ud for alverdens ulykker, som i den grad minder om noget fra computerverdenen, men de hopper, danser og svanser sig igennem det hele, og ender i en forbløffende forudsigelig slutsekvens.
De amerikanske stemmer leveres nogenlunde af folk som Nicolas Cage, Sam Rockwell, Steve Buscemi og Penélope Cruz og de danske stemmer leveres meget uengageret af folk som Anders W. Berthelsen, Thomas Villum Jensen, Allan Olsen og Lene Nystrøm. Det er nok det danske lydspor dine børn vil se, men som det altid er med disse film, er der en masse der går tabt i oversættelsen, og filmreferencerne (ligegyldigt hvor latterlige og upassende de er) falder fuldstændigt til jorden på dansk. Ligegyldig om enten det engelske eller danske lydspor havde været overraskende engageret, havde det på ingen måde reddet filmen fra dens utallige problemer – det største er vel nok hvor ligegyldig filmen er. Dette er instruktøren Hoyt Yeatmans første spillefilm, og jeg beder hermed til Gud om, at det forbliver hans eneste. Filmen kan intet andet end, at forpeste ethvert velfungerende samfund og ethvert rent sind med sludder og vrøvl, og selvom den barnlige sjæl muligvis vil få et par grin undervejs, er dette på bekostning af de etiske overvejelser et barn helst skal kunne gøre sig under filmiske produktioner som disse. ”G-Force” er et hamrende ligegyldigt makværk sprængfyldt med en nærmest epileptisk energi, og hvis dit barn virker hyper efter visningen, så ved du nu hvorfor. Jeg kan personligt ikke se, hvordan filmen skulle kunne have en positiv virkning på noget menneske – barn eller voksen.
Ekstramateriale – 3/6
Hvordan bedømmer man ekstramaterialet på en film man synes er overflødig? Det kan vel kun gøres på kvantiteten og selve arbejdet bag, og her skuffer ”G-Force” altså ikke. Et kommentarspor med instruktøren viser, at han er virkelig optaget af sit arbejde med filmen. En håndfuld slettede scener gør ikke den store glæde, men filmens bloopers er sikkert det sjoveste ved hele denne udgivelse (selvom det bestemt ikke er særlig sjovt, vil dine børn uden tvivl få et par grin her). Oven i hatten er der et par udmærkede programmer på udgivelsen, og et par musikvideoer. Man har med andre ord gjort sig umage med, at finde lidt af hvert til, at sælge filmen til dem, der allerede har set den. Det er en god salgsteknik, og det eneste jeg kan kalde positivt ved denne udgivelse.
Buena Vista Home Entertainment.
