Skriv en kommentar
Filmen starter da også på samme måde. Harald ( Kim Bodnia ) løslades fra fængslet. Det har hans to kokke-venner Peter ( Thomas Villum Jensen ) og Martin ( Nikolaj Lie Kaas ) imidlertid glemt alt om. Det har Haralds evige kreditor Ratko ( Slavko Labovic ) til gengæld ikke. Han er hurtig til at minde Harald om deres økonomiske mellemværende.
Men der venter Harald andre problemer ude i friheden. Hans plejefar Munken ( Jens Okking ) ligger for døden. Leveren er ved at svigte. Munken har et sidste ønske : at se sin rigtige søn Ludvig, som han fik med en svensk stewardesse.
Ludvig, bor i Sverige, og er ikke svær at finde frem til. Der er dog lige en hage. Han er femdobbelt kvindemorder og sidder i Sveriges mest flugtsikre fængsel. En flugtplan, der er Egon Olsen værdig, gør dog sit til at Ludvig modvilligt kan blive genforenet med sin far. Han bliver dog hurtigt glad for sin far og får store ambitioner om at forlænge sin fars liv ved at skaffe ham en ny lever. Men en levertransplantation koster penge. Mange penge. Ludvig og Harald røver derfor en bank. Under røveriet tager de den psykisk ustabile Mille ( Iben Hjejle ) som gidsel. De bruger hende tilmed som chauffør i den efterfølgende biljagt igennem Københavns gader.
For at få pengene fra kuppet til at yngle, satses hele baduljen på en superligakamp hos tipstjenesten. Som forventet tabes alle pengene.
I mellemtiden har Mille udviklet følelser for Ludvig. Følelserne er gensidige og det udvikler sig til et forhold. Men det er svært når ens venner hedder Harald, Peter og Martin.
Harald har endnu ikke betalt sin gæld til Ratko, der istedet tvinger ham til at arbejde for ham. Hans første opgave er at røve en pengetransport i Kastrup Lufthavn og give byttet til Ratko.
Her ser Harald sin store chance. Hvad nu hvis han sammen med Peter, Martin og Ludvig kan røve pengetransporten og bruge pengene på Munkens levertransplantation? Om det lykkes skal ikke afsløres her, men der er lagt op til en slutning, hvor ikke alt går efter planen.
Det er vidunderligt at se at Erik Balling og Henning Bahs ikke har levet forgæves. "Gamle Mænd I Nye Biler" er den ultimative hyldest til Olsen Banden. Filmen er krydret med små og store detaljer, som ligeså godt kunne være håndplukket fra en Olsen Banden film. Ja, selv billedskønne Iben Hjejle minder i perioder om Yvonne ( Kirsten Walther ) da hun var bedst.
Dog ville filmen aldrig have nået de samme højder uden Kim Bodnia. Den mand forstår, for gud ved hvilken gang, at hæve en film op på et højere niveau, med sit suveræne spil.
Af skampletter er der ikke mange. Enkelte har dog fundet vej til denne anmeldelse. Munkens sygeplejerske på hospitalet er en af de værre. Hun overspiller på en måde, så det nærmer sig ren tortur.
Jacob Haugaard gør en udemærket figur som huslægen Erling. Men det er som om han ikke passer ind i det ellers noget blandede og mærkværdige selskab. Hvad blev der af Preben Harris, som spillede Erling så flot i "I Kina Spiser De Hunde"?
Det er tydeligt at den aldrende stuntman Lasse Spang Olsen, har siddet i instruktørstolen. "Gamle Mænd I Nye Biler" er krydret med de mest imponerende action scener set i en dansk spillefilm. Tag nu for eksempel Ludvigs befrielse fra det svenske fængsel.
Ludvig spilles af den svenske Thorkel Petterson ( kendt fra den svenske biografsucces Jalla Jalla ) leverer en dejligt forfriskende indsats som kvindemorderen Ludvig.
Musikken, som iøvrigt er genbrugt fra "I Kina Spiser De Hunde", passer fint til den stemning man med stort held har forsøgt at skabe omkring filmen. En stemning, der giver indtryk af, at det er lysten der har drevet dette værk. Flere gange virker det også som om at der har været et tæt samarbejde mellem skuespillere og instruktør, hvor man har været fælles om ideerne. Et samarbejde der har båret frugt.
Vi har her en ganske munter folkekomedie, der ikke skal tages alt for højtideligt. Ingredienserne er lige dele varme, selvironi, vold og humor. En kocktail, der ikke slår fejl. Så er man til billige men velgennemtænkte grin, så er "Gamle Mænd I Nye Biler" sagen.
