Skriv en kommentar
Vi skal sådan set ikke bevæge os meget længere end femten år tilbage i de støvede historiebøger, før teksterne kan berette, at Tysklands Berlin stadig var delt i to. To adskilte verdener levede side om side efter bedste evne og formåen og lod sig udelukkende adskille af en kilometerlang, grå betonmur. Sådan så det i hvert fald ud rent fysisk. Men også på det mere mentale plan blev Øst og Vest adskilt af to helt og aldeles forskellige storpolitiske ideologier, der var præget af henholdsvis den amerikanske kapitalisme og kommercialisme på den ene side, og den sovjetiske kommunisme og parti ånd på den anden side. Denne friktion mellem østlige og vestlige værdiforskelle og interesser er essensen af oplægget til ’Good Bye Lenin!’, der tegner et yderst fintfølende og nuanceret portræt af livet i den tyske hovedstad efter jerntæppets og, ikke mindst, murens fald.
Oktober 1989 få dage før Eric Honeckers deroute og murens endelige fald møder vi den utilpassede, øldrikkende østtyske Alexander Kerner, der for i øvrigt spilles helt sublimt af unge Daniel Brühl, siddende på en bænk. Han residerer i en østtysk lejlighed sammen med sin økonomistuderende søster og alenemor, Ariane (Maria Simon), og den socialistiske mor, Christiane (Katrin Sass), der siden ægtemandens flugt til Vesten søde liv for år tilbage har ofret alt for sit elskede parti. Men murens fald kommer hun altså ikke til at opleve. Få dage inden ryger hun nemlig i koma efter en fatal blodprop i hjerteregionen.
Otte måneder senere vågner Christiane atter op. Som bekendt bliver det til et meget anderledes Berlin, end det hun ville kunne huske. Skal man tage overlægens ord for gode varer, er det imidlertid ikke nyheder, der tåler at komme hende for øre, hendes skrøbelige tilstand taget i betragtning. Hun kunne jo risikere at få endnu et anfald. Og af samme grund søsætter Ariane, der i mellemtiden har skiftet studiet ud med lidt ’praktisk erfaring’ på den lokale Burger King, og Alex, der har skiftet arbejdsløsheden ud med et en dørsælgertjans, en større aktion for at skjule de nøgne facts for deres mutti og holde hende fast i den tro, at alt er uændret. Men hvorom alting er, kan man med rette stille spørgsmålet om bluffnummeret i virkeligheden ikke nærmere skal tilegnes Alex’ egen tilfredsstillelse end moderens helbred.
For i virkeligheden handler ’Good Bye Lenin!’ mere om en søns altopofrende kærlighed til sin mor og, ikke mindst, til det land, han er vokset op i og som nu, efter murens fald, må se sig rendt over ende af vestens kapitalistiske og globale tankegang. Det er nu blot nogle få af de tilsyneladende ret mange tematikker, som Wolfgang Becker med fuldført succes har haft fat i, og som han for i øvrigt behandler med en ironisk fortrolighed og velsmurt distance og et varmt og kærligt glimt i øjet. Den, i øvrigt, kosmiske kærlighed og varme er nemlig, ligesom i norske Gunnar Vikenes ’Himmelfald’, nøgleordene i en film, hvor de talrige referencer – her tænkes ikke mindst på Stanley Kubricks ’Rumrejsen 2001’ – til verdensrummet og det universelle ikke er helt så tilfældige, som man umiddelbart skulle tro.
Alexander Kerners kærlighed eksisterer imidlertid også på mange andre planer. Der er først og fremmest den medmenneskelige kærlighed, han nærer til naboerne i vest. Den beskrives her, og det på en ganske fin og tiltalende måde, igennem forholdet til hans vesttyske arbejdskollega og amatørfilmmager, Denis (Florian Lukas). Der er den mere empatiske og erotiserende kærlighed, som han nærer til den russiske udvekslingsstudent og sygeplejeelev, Lara (Chulpan Khamatova) og så er der en gennemgående kærlighed til livet og de muligheder, som fremtiden i et land, der endnu ikke har sluppet fortiden og fundet sin egen fremtid, måtte byde.
’Good Bye Lenin’ er tysk film, når det er absolut bedst og fortsætter i fortræffelig stil den tyske fremmarch på den internationale filmscene, som hidtil er blevet holdt i hævd af Tom Tykwers ’Lola’ og ’Krigeren og Kejserinden’. Med humoristiske indfald og stærkt skuespil afleverer instruktør Wolfgang Becker, med ’Good Bye Lenin’, en varm og elskelig film med dybe stikninger til den nyere europæiske historie.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
