Skriv en kommentar
I en tid hvor Tøndersagen stadigvæk ikke er afklaret, og hvor operation X har afsløret en kendt ekspert i chatsikkerhed for unge som et pædofilt monster, kaldes der på fiktionsfortolkninger af det formelle aspekt af den kræftknude, pædofilien er i vort samfunds krop.
I filmen ”Hard Candy” (der er internetslang for ’mindreårige pige’) bindes vores synsvinkel fra første færd til fotografen, Jeff Kohlver, der, da vi møder ham, chatter med en ung pige over nettet. Ikke længe efter aftaler de to at mødes på en cafe. Pigen Hayley Stark er en charmerende pige og Jeff Kohlver er fascineret af den unge tøs, så inden længe befinder de to sig i Kohlvers hus, der også fungerer som fotostudie for den charmerende og flotte mand.
Inden længe drikker de to Screwdrivers sammen, mens Hayley går rundt og studerer Kohlvers billeder, der inkluderer ikke så få billeder af unge piger iført meget lidt tøj. Men billederne er professionelle og indikerer ikke umiddelbart liderbuks.
Kohlver virker pigen overlegen, og hun virker fascineret af den ældre mand og hans arbejde. Men hvem narrer i grunden hvem, og hvem er offer og hvem er jæger.
For pludselig mærker Kohlver, at ikke alt er som det burde, han er blevet bedøvet af den unge pige.
Med synsvinklen bundet til Kohlver fatter man dermed sympati for manden, der vågner op fastbundet til en stol af den unge pige. Dernæst starter et psykologisk spil mellem de to, et spil hvor pigen bestemt ikke fremstår som noget offer. Med gennemgrundige Operation X og Morten Spigelhauer i rollen som Hayley med den røde hætte, virker filmen mere aktuel end nogensinde.
Efterhånden som filmens handling skrider fremad skifter ens sympati flere gange, for selvom man ved, at Kohlver har pædofile tendenser, opfatter man ham ingenlunde som et monster, mens Hayley viser stadigt flere psykopatiske træk.
På den yderste grænse sættes Kohlver ud for en række valg og pigens snedighed virker gennemført som morderne og puslespilsmagerne fra Saw-filmene.
Filmens colourgrading og den gode kameraføring fungerer stillistisk fint gennem filmen, mens de to personer desværre forbliver en anelse for fjerne for seeren. Men måske er det heller ikke meningen, at vi skal helt tæt på personernes indre dæmoner. Filmen kan på en måde ses som en moderne pendent til Grimms nok så berømte eventyr, Rødhætte. For hvor Ulven starter med at jage den unge uskyldige pige, vendes rollerne om undervejs, og ulven får måske en velfortjent straf. Iført rød hættetrøje spiller filmen i hvert fald på konnotationer fra eventyret, derudover kan påklædningen ses som en reference til en kampagne i USA (på internettet kan denne ses under www.wear-red.com) og til Nicolas Roegs psykologiske gyser ”Rødt Chok”).
I tidens chatsamfund har ulven fået nye muligheder for at spise rødhætte, men rødhætte er nu heller ikke et så nemt offer, som børnelokkerne håber. Iført rød tricot tager den unge læsehest Hayley selvtægtshandsken på og ydmyger hun den på overfladen menneskelige mand Kohlver.
Filmen er instrueret af David Slade, og i rollen som Hayley ses en overbevisende Ellen Page, mens Patrik Wilson i rollen som den pædofile Kohlver også formår at spille på flere følelsestangenter.
I en tid med skræmmende mange pædofilisager er filmen således meget velkommen. Den tvinger seeren til at dykke ned i aspekter af, hvad vedkommende selv har af holdning til det ømtålelige emne. Men ved at udstille Kohlver som offer undervejs i filmen, og ved at lade den unge pige Hayley være gennemreflekteret og kynisk, vinkles de psykologiske forhold på en interessant måde, der ikke så meget kredser om ulvens usle sind, og de problemer piger får i mødet med en mand iklædt fåreklæder.
Der i mod får filmen i hvert fald en til at tænke over, hvad sandhedens tjener Morten Spigelhauer (og i øvrigt også alle de selvretfærdige mennesker, der kører med på Tønderselvtægten) er for en størrelse.
Men filmens slutning sætter tingene på plads og definerer ret og uret i sagen, og i forlængelse af dette efterlod filmen mig i en lidt mærkelig stemning, hvor jeg ikke helt kunne finde ud af, om slutningen i grunden punkterer den psykologiske konflikt.
