Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Harry Potter og Flammernes Pokal (2-Disc Special Edition)

21. april 2006 af Maria Moni

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Harry Potter og Flammernes Pokal (2-Disc Special Edition) billede

Det er fjerde år på Hogwarts, og det bliver mere eventyrligt end nogensinde før.

Harry Potter og flammernes pokal er den fjerde filmatisering i rækken af J. K. Rowlings eventyrlige romaner om den forældreløse Harry Potter og hans to venner Hermione Granger og Ron Weasley. Eftersom de tre første filmatiseringer af J. K. Rowlings romaner om Harry Potter kun er blevet bedre og bedre, havde jeg skyhøje forventninger til den fjerde film. Den første (Harry Potter og de vise sten fra 2001) og anden (Harry Potter og hemmelighedernes kammer fra 2002) blev instrueret af amerikanske Chris Columbus, og den tredje (Harry Potter og fangen fra Azkaban fra 2004) blev instrueret af den mexicanskfødte Alfonso Cuarón. Begge instruktører gjorde et godt job, men især Cuarón leverede en formidable og spændingsfyldt film. Derfor er det med glæde, at jeg kan berette, at britiske Mike Newell har levet op til sine to forgængere og har præsteret at lave den bedste Harry Potter film til dags dato.

Det nye skoleår byder på mange udfordringer for eleverne på Hogwarts, og det er som sædvanlig Harry Potter, som står i centrum for begivenhederne. Hogwarts har endnu engang fået gæster, og denne gang er det ikke blot den nye lærer, Alastor ”Mad Eye” Moody, men ligeledes elever fra to andre magiskoler, som besøger Hogwarts. Dette giver anledning til at afholde en stor turnering kaldet ”The Triwizard Tournament”, hvor tre udvalgte elever skal dyste imod hinanden i tre farlige kategorier. Turneringen er ikke alene farlig, det kræver ligeledes meget erfaring at løse de tre prøver, og det vedtages derfor, at deltagerne skal være over 17 år. Alle de elever, som er interesseret i at deltage i turneringen skal lægge deres navn ned i flammernes pokal. Skæbnen vil det, at Harry Potters navn (uden hans viden) ender i pokalen, og at han meget imod reglerne bliver valgt, som den fjerde og sidste deltager.

Ind imellem de mange udfordringer, som deltagerne af ”The Triwizard Tournament” bliver udsat for, afholder Hogwarts et stort julebal for alle eleverne. Eleverne skal lære at danse, og herrerne skal inviterer en pige med til ballet. Denne udfordring er næsten værre for Harry Potter, da han, ligesom Ron, er blevet ramt af en slem teenage-generthed. Det giver anledning til mange kvaler for de to venner, som til sidst for taget sig sammen og spurgt hver deres pige, om hun vil følges til ballet.

Teenage genstridigheder er ikke de eneste problemer Harry Potter støder på i denne film. Det er skumle tider, og onde kræfter er igen begyndt at røre på sig. Mange af Voldemorts trofaste støtter, er begyndt at dukke op til overfladen, og det får fatale konsekvenser for en af deltagerne af ”The Triwizard Tournament”. En række mystiske begivenheder skaber uro mellem Hogwarts lærestab og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på. Dog kan de mystiske begivenheder føres tilbage til en af skolens lærer, som i virkeligheden er alt andet, end hvad han udgiver sig for at være.

Harry Potter og flammernes pokal er en fantastisk underholdende film, som fastholder seeren hele vejen igennem filmen. Jeg mener helt klart, at det er den bedste af de fire Harry Potter film. Det er ikke alene skuespillet, der er blevet bedre, men ligeledes handlingen, som er helt formidabel. Instruktør Mike Newell har lavet en film, som holder kvaliteten fra begyndelse til slut, og man kan spekulere på, hvordan instruktøren David Yates, som er i gang med at instruere den femte Harry Potter film, skal klare at leve op til Mike Newells instruktørpræstation.

Man skal selvfølgelig ikke glemme at Harry Potter og flammernes pokal er en filmatisering af J. K. Rowlings roman. Hun har derfor også en stor del af æren for at filmen er blevet så god. Hendes romanen ligger jo til grund for filmmanuskriptet, og det er især handlingen, som gør film så fremragende.

Ekstramateriale
DVD’en indeholder overdådigt meget ekstramateriale, som er delt ind i fire hovedkategorier der stilistisk følger filmens opbygning. Man kan vælge imellem ”Dragon Arena”, ”The Lake”, The Maze” og ”Hogwarts Castle”. Under de tre første kategorier finder man en primitiv udgave af Harry Potter og flammernes pokal spillet, som man kan styre med sin fjernbetjening. En voice-over fortæller, hvordan du skal gøre, for at klare de forskellige udfordringer, som tæller ”Triwizard Tournament” – ”Dragon Challenge”, ”Lake Challenge”, ”Maze Challenge” og ” To the graveyard and back Challenge”.
Udover spillet indeholder hver af de fire kategorier en featurette med klip fra filmen kombineret med klip fra hvordan alle specialeffekterne til filmen blev lavet. Man finder desuden ”Additional Scenes”, som indeholder en sang sunget af eleverne på Hogwarts, og hele sangen fremført af bandet til juleballet. Sidst men ikke mindst figurerer der en ”Conversations with the Cast” (et show, hvor hovedpersonerne ser filmen for første gang, hvorefter de svarer på spørgsmål fra gæster i studiet), og en ”Reflections on the Fourth Film”.
Ekstramaterialet fortjener helt sikkert seks ud af seks stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Warner Home Video.

Titel: Harry Potter og Flammernes Pokal
Original Titel: Harry Potter and the Goblet of Fire
Premieredato: 29. marts 2006
Instruktør: Mike Newell
Skuespillere: Daniel Radcliffe, Emma Watson, Rupert Grint, Maggie Smith, Robbie Coltrane, Michael Gambon, Alan Rickman, Ralph Fiennes, Brendan Gleeson, Stanislav Lanevski, Timothy Spall, David Tennant, Frank Sykes
Spilletid: 157 min.
Selskab: Warner Bros.
Genre: Familie
Link: http://harrypotter.warnerbros.com/gobletoffire





banner
Overskrift Højre Block
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...
Fargo season 5 (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...