Originalen bag ”The Fast And The Furious” står der både på for- og bagsiden af DVD-coveret til ”Initial D” fra Hong Kong. Det er løgn og lagkage og et naivt forsøg på at sælge filmen, men fans af Hollywoods bilglade trilogi vil nok kunne finde masser af benzindreven tilfredsstillelse i Andrew Lau og Alan Maks polerede underholdningsfartøj. Med udgangspunkt i den japanske tegneserie af samme navn har instruktørholdet bag den vanvittigt succesfulde ”Infernal Affairs”-trilogi (glimrende oversat til Scorsese Oscarsluger ”The Departed”) kastet sig ud i en hel anden grøft og lavet en film der bestemt underholder og holder tempoet helt i vejret, men som samtidig er så sært skruet sammen rent dramatisk at jeg rejste mig vældig forvirret – men underholdt - da den var slut.
Historien fræser i højeste gear om den unge vidunder-chauffør, Takumi, der har sin fars benzin i blodet og uden at vide det er i stand til at køre professionelle gaderacere af banen på det lokale bjerg, der samtidig er vært for en hel lille kultur af racerkørere. Han bliver viklet ind i to rivaliserende superchaufførers interne dysten og inden vi har set os om er forskellige bander og professionelle teams dukket op for at udfordre. Historien er minimal og blot en undskyldning for at vise det ene kiksede bilvæddeløb efter det andet. Al dramatik er skredet ud af historien da Lau og Mak har valgt ikke at lade de dystende konkurrere om noget som helst. Om man vinder eller ej, så klapper man hinanden på skulderen og hygger bagefter – måske skammer man sig lidt hvis man taber, men det er da så også det værste der kan ske. Der er således ingen klart defineret skurk og i forhold til de store risici forbundet med væddeløbene i ”The Fast and The Furious” og andre racerfilm er det tamt og dramatisk fuldstændig uengagerende. Det er ikke engang synderlig flot at se på.
Det dramatiske tomrum overlader publikum til at engagere sig i den romantiske sidehistorie om Takumi og hans high school-flirt. En ung pige, fanget i ufrivillig prostitution af årsager der aldrig rigtig forklares, der ikke desto mindre bliver oprigtig forelsket i vores kære, ædle Takumi. Denne historie bliver dog dramatisk kastreret i et antiklimaks der efterlader publikum måbende og fuldstændig utilfredsstillede da filmen pludselig slutter.
Så dramatisk fungerer filmen altså overhovedet ikke. Alligevel var jeg sgu underholdt, jeg har bare meget svært ved at finde ud af hvorfor. Det var ikke det middelmådige skuespil (med veteranen Anthony Wong som absolutte højdepunkt), den bemærkelsesværdige fetishering af de temmelig uimponerende biler eller de mange, mange visuelle gentagelser. Måske var det de platte replikker, de overdrevne og fjollede kostumer eller den kiksede insisteren på at være cool og hip med de unge. Måske var det det yderst mærkværdige lyd- og musikmix eller bare den generelle stemning af en film der er lavet alt for hurtigt. Jeg er ikke sikker, men faktum er at jeg grinte mere end jeg gjorde da jeg så ”The Fast and The Furious” og at jeg dermed var mere underholdt. Om det så var filmens intention eller ej er en anden sag.
Som nævnt er lydmixet ikke for heldigt og niveauerne er helt forkert indstillet når de fjollede, kinesiske hip-hop og rocksange oversvømmer væddeløbene. Den tydeligt dubbede dialog er ligeledes alt for høj. Billedet er heller ikke synderlig imponerende med grimme farveovergange og digitalisering i mange fades og overgange.
Bonusmaterialet er til gengæld både interessant og udmærket skruet sammen. Tilsammen næsten en times bag-kameraet optagelser får man i to dokumentarer, der faktisk begge byder på flottere biloptagelser end selve filmen. Derudover indeholder skiven en trailer til filmen og en til Hong Kong-braget ”Election”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.