Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Inspector Morse (John Thaw) og hans assistent Lewis (Kevin Whatley) efterforsker svindel med eksamensresultater på Oxford universitet, men undervejs findes den nyansatte Nicholas Quinn - der arbejder på Instituttet for Udlandseksaminer - myrdet. Nogen har hældt en dosis cyankalium i Quinn's sherry! Det viser sig at forholdene på instituttet er langt fra så fredelige og uangribelige som først antaget, og snart udvikler sagen sig yderligere i en dramatisk retning.
Serien om kriminalinspektør Morse omfatter 33 afsnit. Eller film, skulle man måske snarere sige. For selv om afsnittene er lavet til tv, har de spillefilmslængde, og spillefilmsbudget. 13 af filmene bygger direkte på forfatteren Colin Dexters romaner, heriblandt nærværende film. Det er sjældent, at filmatiseringer kan matche romanforlægget, men det gælder heldigvis i tilfældet med serien om Inspector Morse.
Symbiosen af især John Thaws mesterlige fremstilling af Morse som den vrisne, nærige, operaelskende, skarphjernede, romantiske og drikfældige detektiv, overfor den familie-elskende jordbundne og snusfornuftig Lewis, tilsat pragtfulde billeder fra landskaberne og atmosfæren omkring Oxford, ledsaget af Barrington Pheloung’s dejlige musik, og sammenkædet af Colin Dexters og medrivende og/men indviklede intrige, gør det til en udsøgt fornøjelse at tilbringe 104 minutter foran skærmen. Dramatiseringen af bøgerne har tilføjet et par ekstra elementer til fortællingen, bl.a. Morse' karakteristiske røde Jaguar, der fører Morse og Lewis rundt. Også morses anstrengte forhold til blod er en tilføjelse i forhold til romanforlæggene. Desuden er forfatteren Dexter altid med i cameo, i dette tilfælde som en mand på en pub i filmens første minutter. Ydermere skifter både manusforfatterne og filmholdene for de forskellige afsnit, hvilket giver hver episode sit eget udtryk.
Nærværende afsnit - det andet i serien - ligger klart i den bedste ende.
Overfor Morse ser vi den garvede Michael Gough som Philip Ogleby, ligesom den glimrende Clive Swift holder fri fra fru Hyacinth for at spille doktoren Thomas Bartlett. Patologen Max (Peter Woodthorpe) optræder også, sarkastisk som altid, og med lidt til overs for Morse dårlige forhold til blod og død. Der er endda tid til romantik undervejs, idet Morse tiltrækkes af Monica Height (Barbara Flynn), en problematisk omstændighed, idet hun muligvis er involveret i forbrydelsen.
Både fortælling og plot er skruet rigtig godt sammen, og så får vi lejlighed til at nyde Morse boltre sig i det akademiske miljø. Undervejs trakteres vi med en hel række hints til hvem forbryderen er, men sammen med Morse holdes vi alligevel på pinebænken til det allersidste. Der er også en god portion humor involveret, britisk humor vel at mærke, af den allerfineste slags.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
