Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De kan et eller andet de svenske krimidronninger. Marklund, Läckberg, Sjöwall og Tursten m.fl. kan ikke alene skrive bøger, og tilmed mange af dem, de kan har også nogle agenter, der kan finde ud af salg og marketing. De svenske femikrimier har lagt beslag på genren i årevis og forvist mændene til en andenplads. Nu er der heldigvis ved at komme lidt mere balance i tingene, ikke mindst takket være danske Jussi Adler Olsen, der sælger bøger som varmt brød. Den litterære krimi gik trods alt lidt i tomgang, mens dronningerne regerede. Vi havde ofte de samme gennemgående temaer og nogle lidt fortænkte plot.
Helen Tursten er en af disse svenske krimidronninger, hvis royale afkom kan findes i adskillige bøger og i de seneste år, adskillige film. Navnet er Irene Huss, hun dyrker Jiu-jitsu, har et kompliceret familieliv med mand og to børn, og så er hun en hardcore politidetektiv, med en usædvanlige evne til at finde mordere.
Selv om der kan siges mangt og meget om de svenske krimidronninger, så er bøgerne om Irene Huss aldeles udmærkede krimier, der selv om de ikke kan komme udenom klichéerne, alligevel byder på nogle velskrevne plot og en vedkommende hovedperson. Med femikrimien kom den kvindelige politibetjent også i hovedrollen. Miss Marple kunne naturligvis også finde mordere, men hun havde ikke et moderne liv, hvor hun skulle jonglere mand, børn og karriere og få det hele til at gå op i en højere enhed. Det skal Irene Huss. Der er ingen tvivl om, at hun er en kvinde i en mandeverden, og som sådan skal hun arbejde ekstra hårdt.
Tystnadens cirkel er den tiende film i serien baseret på Helene Turstens romaner.
Liget af en ung mand bliver fundet og Irene Huss og hendes hold bliver sat på opgaven. Obduktionen viser, at offeret havde GHB (stof normalt forbundet med drugrape) i blodet, han er desuden tydeligvis blevet mishandlet groft. Alt tyder på, at han er blevet kidnappet og seksuelt mishandlet. Efterhånden viser det sig, at det drejer sig om organiseret kriminalitet. Irene og kollegerne finder frem til tidligere ofre, der har overlevet, men de er bange for at stå frem. Lidt efter lidt tegner der sig et billede af nogle gerningsmænd, og sporene fører tilbage til en natklub, som Irenes datter frekventerer. Pludselig er der meget mere på spil.
Selv om udgangspunktet som sådan er ganske udmærket for en krimi, så har serien om Irene Huss ét stort problem – hun er slet og ret kedelig. Man forsøger sig med lidt konflikter på hjemmefronten og deslige, men det gør desværre hverken fra eller til. Hun er dog blevet bedre og mere interessant i forhold til de tidligere film, men det er bare ikke nok. I Tystnadens cirkel er emnet ganske aktuelt, men med en svag hovedperson og et desværre haltende manuskript, så er der ikke meget at komme efter. Det hele er ganske dramaforladt og når der samtidig er flere store huller i historien, så efterlader filmen én med en flad fornemmelse og en pludselig lyst til at se Forbrydelsen igen, bare for genvinde troen på, at en kvindelig betjent ikke nødvendigvis behøver være sovset ind i klicheer og være kedelig.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
