Skriv en kommentar
Maria er en 17 årig mayansk pige, der bor med sine forældre for foden af en vulkan, Ixancul. For foden af vulkanen driver de en kaffeplantage, som de er dybt afhængige af i et fattigt land. Da Maria er en pige, skal hun giftes væk og et tvangsægteskab er derfor blevet arrangeret for hende. Maria er dog en handlekraftig pige, som ikke vil det arrangerede ægteskab eller livet i Guatemala, hvor kaffeproduktion vil være hendes levebrød resten af livet. Hun drømmer sig væk, henover vulkanen og ud på den anden side, hvor det store sagnomspundne Amerika ligger. Hun drømmer om en anden tilværelse, hvor hun kører i bil, kan tale spansk og er en selvstændig kvinde. En ung kaffeskærer, Pepe, drømmer også disse drømme, og Maria øjner en chance hos ham. En affære med kaffeskæren fører Maria ud på farlige veje, og derfra er hun overladt til overtro og shamaner, men også den moderne verden.
”Ixancul” er en smuk filmet film, der er betagende med sine perspektiver, beskæringer og smukke setting. Guatemala er et smukt, men barskt land, og det ved instruktøren Bustamente også, for han er født i landet i 1977. Filmen er kommet til via et passioneret og dybt involveret samarbejde mellem instruktør Bustamente og produceren, Amiel Tenenbaum. Da begge er vidne til det mayanske samfunds sårbarhed, og den manglende retsforfølgelse, der hersker i landet, var det noget, de to ildsjæle måtte vise verden gennem film.
For at få en autentisk og ægte følelse i filmen, indlod de to et tæt samarbejde med det mayanske samfund. Her blev arbejdet i workshops og diskussionsgrupper, hvor f.eks. sociale problemer blev diskuteret. Der blev også afholdt film- og teaterkurser, som endte med, at deltagerne kunne fungere som rigtige skuespillere i filmen. Filmen kom også til at spille en økonomisk rolle for de lokale mayaere. Da mange af kaffeplantagerne blev ramt af sygdommen ”rust”, blev mange landmænd efterladt uden arbejde. For at afhjælpe den kritiske situation, blev produktionsprocessen fremskyndet, så filmen kunne falde samtidig med høsten. På den måde kunne filmholdet tilbyde landmændene deltidsarbejde og bidrage med økonomisk støtte.
Filmen, Ixancul, er altså derfor ikke blot en stærk, vigtigt og samfundskritisk film, men også en historie om et presset folkefærd, der bliver involveret i den moderne verden gennem filmproduktion. Et form for paradoks. Maria i filmen vil gerne til den moderne verden, men holdes tilbage. Men i virkeligheden kommer den moderne verden til hende.
