Skriv en kommentar
Om noget er det digterportrættets dilemma. Skal eller skal ikke illustrere ordene. Skal der indklippes rislende vand, efterårskove og mælk der hældes op i glas? Nej, mener Jørgen Leth, der lader Søren Ulrik Thomsen læse op af sine digte på neutral, sort baggrund. Søren Ulrik Thomsen er en fremragende oplæser, og virknigen bliver desto stærkere med dette filmiske valg.
Men filmen er – heldigvis – ikke kun digtene. Lokationer er her også. Thomsens lejlighed primært. Med al dens iscenesatte komposition, der måske fortæller merer om digteren end alle de specialer og essays, der florerer om ham. "Kig på skjorten", har han selv sagt i et interview. Og det stemmer fuldt overens med Leths observerende, antropologiske tilgang, der primært kigger efter overflade og ikke vil pådutte mening. Netop derfor hviler kameraet ved en sort telefon og et fotografi af Frank Sinatra. Så kan publikum selv fantasere videre. Gisne om Thomsen er fanget i et 1950'er-univers; en tid han selv erklærer sig dybt fascineret af.
Der er handlinger. Thomsens the-ritual er vel allerede gået over i dansk filmhistorie. Den velkomponerede indstilling, der fungerer i al sin langsommelighed, idet den lyse mælk blandes med den mørke the. Det er imponerende billeder, Dan Holmberg får fanget ind og de bliver mesterligt klippet i Camilla Skousens hænder og knyttet sammen med den vellykkede musik af Krystof Komeda.
Så helt igennem formfuldendt er filmen, at der er fare for, at det hele bliver kedeligt. Det gør det ikke. Det forhindrer Thomsens ord – digte som overvejelser. Digteren er nemlig inde på flere centrale aspekter af sit liv, af sin metode og sin tilgang til lyrikken. Små anekdoter er strøet ud over filmen, og der gives fin tid til at indtage disse ord. Filmen balancerer på smukkeste vis. Leth er fan af Thomsen og omvendt. Det anes, det mærkes. Også derfor bliver Leths film et Thomsen-digt i sig selv. Skarpskåret og skulpturelt som den toner frem.
Ekstramateriale:
Absolut ingenting. På sin vis balancerer DVD'en i sin minimalistiske helhed. Filmen er tilstrækkelig i sig selv. Alt andet er overflødigt. På den anden side – med to så refleksive kunstnere i centrum – ville det have været rigtig spændende med et fælles kommentarspor. Eller et indblik i Jørgen Leths arbejdsmetoder. Derfor 0 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Borgens Forlag.
