Skriv en kommentar
Ude på højsletten venter en grum mand med sin velvoksne landrover, en seriemorder og voldtægtsforbryder i samme person. En ung lettere naiv pige kommer kørende og hendes fremtid er nærmest beseglet i et ingenmandsland!
Vennerne Stewart (Gabriel Byrne) Rocco (Stelios Yiakmis) Billy (Simon Stone) og Carl (John Howard) er på toppen, den årlige fisketur er igen på kalenderne. Sammen drager de mod floden Jindabyne. Der er knaster under idyllen. En tur man bør glæde sig til, og stemningen begynder sit gode indtog da floden viser sit bugtede forløb.
De fordeler sig et godt stykke fra hinanden. Stewart opdager noget hvidt der flyder over vandet. Forfærdelsen står malet i hans ansigt, da opdagelsen viser sig at være liget af en ung kvinde (en aboriginals). Tydeligt myrdet, med mærker af slag og knivstik. Efter en kort rådslagning, beslutter holdet sig dog for at fortsætte. De binder hende med fiskesnor så hun ikke glider væk med strømmen. Den årlige fisketur er i høj kurs. Og langsomt vender humøret tilbage, da de stanger den ene store fisk efter den anden.
Ved hjemkomsten anmelder de mordet. Politiet finder hurtigt ud af at hun har ligget i flere dage, takket være fiskesnoren, og vennernes koner og venner står uforstående overfor deres handling, at de kunne fiske over et lig.
Den myrdedes familie er stærkt indigneret, og hele bysamfundet tager afstand overfor de fire mænd. Stewarts kone Claire (Laura Linney) prøver i sin desperation at komme til bunds i denne sag. Imens husere seriemorderen stadig og betragter det hele på afstand!
I en anderledes fortællende film, om den følelsesløshed og umenneskelighed der spiller sit spil her, hvor ens egne behov er det styrende element. Gabriel Byrne (”Miller´s Crossing”, The Usual Suspects”, ”The End Of Violence”) spiller glimrende som den karaktersvage Stewart, og med et fremragende modspil af Laura Linney (”The Squid And The Whale”, ”The Truman Show”, ”Kinsey”).
”Jindabyne” er baseret på Raymond Carvers novelle ”So Much Water So Close To Home” (der også var et inspirations fragment i Robert Altmans ”Short Cuts”.
Filmen er også med, ligesom andre nyindspillede (”The Proposition” og ”Ten Canoes”) med til at sætte fokus på Australiens aboriginer og den hvide befolkning.
Instruktøren Ray Lawrence holder sig et par ordentlige kunstpauser, det er hans tredje film siden 1985 (”Bliss” og ”Lantana”/2001). Den sidste er en stærk vedkommende film, der sniger sig op ad de fem stjerner, hvis den var kortet lidt ned. Filmen mister lidt sig selv i afslutningen.
Men kan stærkt anbefales for sit specielle australske touch a la Peter Weir, og har også gentagne gange vundet priser for bedste manuskript og bedste film!
