Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tidligere operachef for Det Kongelige Teaters Opera Kasper Holten har med sin operafilmatisering af Mozarts ”Don Giovanni” (”Don Juan” 1787) kastet sig ud i et dristigt og vellykket eksperiment; nemlig at gøre et scenisk stykke til rigtig film og ikke filmet teater. Ydermere lader han sangerne faktisk synge på settet, hvad enten det er på gaden eller under bruseren. Det er åbenbart at sangerne er dybt engagerede i eksperimentet, selvom det må have krævet sin mand/kvinde at udfolde sin sangkunst under ”umulige” forhold, fx et regnvejr af hollywoodske proportioner.
Den klassiske handling om storforføreren Don Juan er bibeholdt men strammet op og drives flot frem på trods af de ”forsinkende” arier. Juan (Christopher Maltman) møder meget passende og herligt postmoderne sit første kvindelige offer, Anna (Maria Bengtsson) i operaen til en klassisk opsætning af ”Don Giovanni”. Da parret overraskes af hendes fader, der uheldigvis er politidirektør (”kommandanten”, Péter Hercz), stikker Juan af og kommer under håndgemænget med faderen til at slå ham ihjel. Resten af filmen er én lang flugt gennem storbyen (Budapest), dog ikke uden stadige afstikkere til de kvinder der altid kommer forbi Juan.
Holten har ikke alene strammet handlingen gevaldigt op men også placeret den i dag med deraf følgende nutidige replikker og steder. Er man snerpet får man ikke meget ud af at Juans tjener Leporello (Mikhail Petrenko) beklager sig over, at han ´aldrig får fisse´, at der synges i mobiltelefon og at Leporello dokumenterer alle forførelserne på video og lagrer dem i en database. Vi andre får en overordentlig skøn oplevelse af en opera der ikke alene kan klare den nutidige most, men er en berigelse for det moderne, vi lever i. Musikken og arierne er intakte og lyder stadig himmelsk uanset hvad.
Der fortælles ikke uden humor og ironi, der hverken går hovedpersonen eller de udnyttede kvinder og mænd forbi. Og så er det da en herlig gestus både til Don Juan, Mozart, en stor operastjerne og til opera som sådan, når Placido Domingo hilser på Don Juan med ordene: ”Jeg har altid været en stor fan”.
Om man med den nye udgave af operaen bliver klogere på Don Juans evindelige drift eller på alle de herlige kvinder der ved få blik og ord fra Juan er leverede er en anden sag. Jeg tror ikke Holtens filmatisering bringer ny indsigt til torvs. Det er fx ikke første gang at Gud fjernes fra operaen som den straffende, moraliserende instans.
På sin vis er det en Don Juan light vi præsenteres for. I Holtens hænder betyder det, at man oplever en af de største klassiske operaer som en umiddelbart spændende krimi, fuld af ukunstlet og fremragende sang og musik. Nye operaelskere kan stå på her.
Ekstramaterialet består af et kommentarspor med Kasper Holten, der deler rundhåndet ud af tankerne bag filmatiseringen og gode anekdoter fra optagelserne.
SF/Fox.
