Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Jumanji: Welcome To The Jungle

8. juli 2018 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Jumanji: Welcome To The Jungle billede

Der er stadig liv i Jumanji-konceptet!

Jeg må starte med at sige, at jeg ikke var klar over, hvad jeg kunne forvente af ”Jumanji: Welcome To The Jungle”. Den originale film, ”Jumanji”, kunne jeg rimeligt godt lide, og personligt synes jeg, at det er en af Robin Williams’ bedste film. Vi lever i en tid, hvor Hollywood-maskinen handler meget om fortsættelser og franchises, og nogle gange rammer maskinen helt forkert med disse produkter. Den seneste tid har det fungeret med film som ”Creed” i ”Rocky”-serien, og det har fejlet kolossalt med den nyeste ”Mummy”-film. Jeg havde med den nye ”Jumanji”-film nok forventet, at endnu et minde fra de yngre dage ikke ville blive helt tværet ud med en dårlig fortsættelse.

Heldigvis gav ”Jumanji: Welcome To The Jungle” mig en god blanding af nostalgi og opgradering, som er med til at appellere til både et nyt og gammelt publikum. Opgraderingen var ligesom at friske et ældre hus op med en ny omgang maling. Filmen tog de dele af spillet, som virkede gammeldags, og bragte det med ind i den moderne tid. Filmens komiske timing var altafgørende for dens succes, og alle skuespillerne præsterede helt i top. Tempoet i historien flød let og elegant fremad og gjorde filmen til en vidunderlig actionpræget rutsjebanetur af komik og spænding fra start til slut.

Ligesom i den første film handler denne fortsættelse om et hold af unge mennesker, som bliver suget ind i et spil, så snart de begynder at spille det – og de kommer først ud igen, når de har spillet det færdigt. Her finder teenagerne et gammelt computerspil nede i skolens kælder og begynder at spille for at få tiden til at gå. Det ender med, at de rent faktisk bliver til de roller, som de valgte i spillet. Disse avatarer er dem, vi følger i det meste af filmen.

Dwayne Johnson er noget af det hotteste, der findes i Hollywood lige nu. Det er lige meget, hvad han er i, så er det 99 % af tiden vellidt af publikummet og nyder stor succes – pengemæssigt. I denne film er han naturligvis helten over dem alle og holdets leder, på trods af at han er en følsom og ikke særligt selvsikker teenagedreng, som er fanget i en muskuløs og selvsikker krop. Det var hylende morsomt at se Johnson spille denne knægt forsøge at mande sig op, og give os en smagsprøve af hans følsomme side, idet han op til flere gange forsøger at holde tårer tilbage. En udmærket præstation af Johnson.

Kevin Hart gør det, han er absolut bedst, blandt andet at gøre grin med sin højde. Det er en formular, som har virket for ham i fortiden, og det virker glimrende for ham her. Det gav endda mere genhør af det faktum, at Hart spillede en footballspiller, som er dobbelt så stor som ham. Det tillod ham at køre højde-joken fra en anden vinkel og det virkede frisk for en gangs skyld.

Karen Gillian må siges at være den, som overraskede mest. Hun viste, hvad hun havde at byde på af komiske egenskaber, men viste samtidig også, at ja, hun hører skam til helt oppe i toppen af rollelisten sammen med Johnson og Hart. Hun viste at være ufatteligt charmerende i sin første store rolle, hvor hun ikke er helt dækket til af makeup. Selvom vi har set hende spille på hele følelsesregistret, bl.a. som Nebula fra ”Guardians of the Galaxy”, så gav denne rolle hende mulighed for at prøve noget nyt. Lad os håbe at hun får yderligere mulighed for at skinne igennem i fremtiden.

Og så er Jack Black tilbage. Twistet er naturligvis, at han i den virkelige verden er en egocentreret teenagepige, som kun tænker på billeder af sig selv og på sin mobil. I computerspillet bliver hun så til Jack Black, en overvægtig eventyrer som er god til at læse kort. Hver scene med Black lander perfekt hver eneste gang: han er uden tvivl en teenagepige bag sit ydre, som er ude af sit rette element, og han er med til at bære filmen med sin humor.

Overordnet set er ”Jumanji: Welcome To The Jungle” forrygende underholdning hele vejen igennem, godt hjulpet på vej af skuespillerne i både den virkelige verden og computerspillet. Det er en god tilføjelse til denne franchise og åbner døren for flere historier i samme univers. Mere af dette, ja tak!

Blu-Ray: Demonstrationsværdig udgivelse, både lyd- og billedmæssigt. Mere er der ikke at sige.

Ekstramateriale: Gag reel (2 min.). Meet the Players: A Heroic Cast (7 min.). Surviving the Jungle: Spectacular Stunts! (6 min.). Attack of the Rhinos! (4 min.) Journey Through the Jungle: The Making of “Jumanji” (15 min.). Book to Board Game to Big Screen & Beyond! Celebrating the Legacy of “Jumanji” (5 min.). 3 stjerner for dette ekstramateriale. Hvorfor det? Tja, prøv at se på minutantallet. Det hele er så kort og intetsigende, men alligevel er der en håndfuld at rode sig igennem. Dog ikke imponerende udvalg.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Jumanji: Welcome To The Jungle
Original Titel: Jumanji: Welcome To The Jungle
Premieredato: 31. maj 2018
Instruktør: Jake Kasdan
Skuespillere: Jack Black, Bobby Cannavale, Dwayne Johnson, Kevin Hart, Rhys Darby, Nick Jonas, Alex Wolff, Karen Gillan, Ser'darius Blain, Madison Iseman, Morgan Turner, Sean Buxton, Mason Guccione
Spilletid: 119 min.
Selskab: Universal Pictures, 2017
Genre: Action , Adventure , Fantasi , Humor



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...