Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Baseret på en roman af Steven Gould udkom actionfilmen ”Jumper”, om mennesker der kan teleportere sig selv og diverse objekter de nu har i hænderne overalt på jorden, sidste år. Filmen var ikke ligeså heldig som bogen, og modtog en lunken velkomst både af anmeldere og af publikum, men filmselskabet tror på konceptet, og en fortsættelse er allerede sat til 2011. Med et fint koncept, et stjernespækket cast og et stort budget ligner ”Jumper” en succes på overfladen, men selv uden tårnhøje forventninger blev undertegnede skuffet. Gould havde selv skrevet et manuskript tæt på sin egen bog, men dette fandt filmselskabet ikke interessant nok, derfor blev Jim Uhls hyret, og allerede her kan man mærke problemerne hobe sig op. Jeg har intet personligt imod Uhls, men hvis man hyrer en ny manuskriptforfatter til at sætte flere actionscener ind og fjerne nogle af de mere forklarende passager, ved man på forhånd hvilket rod dette kan blive, og hvad angår ”Jumper” har jeg sjældent set noget så rodet før.
Filmen starter fint med den typiske oprindelseshistorie om en dreng der pludselig får en slags superkræfter. David er hans navn, og ligesom mange andre superhelte bliver han mobbet i skolen, og har en kærlighedsinteresse - i dette tilfælde ved navn Millie. En dag da David er ved at drukne, teleporterer han pludselig sig selv ind på biblioteket. Med en mor der løb hjemmefra da han blev 5, og en far der ikke skænker ham en tanke, har David ingen grund til at blive, og som de fleste teenagere tænker han først og fremmest på penge. Han stjæler derfor en masse penge fra banker, og får skabt sig en rig men ensom tilværelse. Hurtigt kommer Roland dog på sporet af David. Roland er en paladin, en slags korsridder der slår jumpere ihjel i Guds navn, og David må alliere sig med en anden jumper ved navn Griffin, da Roland pludselig truer både Davids fars liv men også Millies.
Umiddelbart virker plottet simpelt nok at forklare og forstå, men problemet er hverken den simple opbygning eller de trivielle actionsekvenser, men nærmere det utal af plothuller ”Jumper” lader stå uforklaret hen. Aldrig bliver disse jumperes evner forklaret, og ej heller paladinernes opståen eller motiv. Hvorfor forhindrer elektricitet f.eks. en jumper i at teleportere sig? Jeg kunne såmænd blive ved, for allerede en time inde havde filmen flere plothuller end den kunne nå at forklare på de sidste 25 minutter, og dette anstrenger filmen sig da overhovedet heller ikke på. Hvis man blot slår hjernen fra og lader sig underholde, som nok er de flestes argument for at filmen skulle være god, er ”Jumper” stadig svær at holde af. Oprindelseshistorien er der ikke de store problemer med, men da filmen pludselig springer 8 år frem, begynder tempoet med det unødvendige og irriterende voice-over at blive noget ujævnt, og stort set alle karakterer fremstår utroværdige og svære at holde af. Filmen har måske en fin actionscene eller to, men resten kommer og går så pludseligt som David teleporterer sig væk fra dem.
Hayden Christensen fra de seneste to Star Wars film har hovedrollen som David, og selvom vi har set ham som god skuespiller i ”Life As A House”, kommer dette næppe til at ske igen. Intet tyder i hvert fald på det. I ”Jumper” prøver han at fremstå kæk og kær, men ender nærmere som perverteret og sær. Man føler kun med karakteren før filmen springer de 8 år frem, og her er det en ganske anden skuespiller der har rollen. Jamie Bell er ikke meget mere heldig i rollen som Griffin. Bell som ellers har høstet stor anerkendelse med roller i ”Billy Elliot”, ”Dear Wendy”, ”King Kong” og ”Hallam Foe” klarer sig langt bedre i roller med substans frem for denne endimensionelle og stereotype actionfigur. Samuel L. Jackson har rollen som Roland, og Jackson vil altid være Jackson. Pudsigt at manden konstant nægter at udfordre sine evner som skuespiller, og at han ikke efterhånden er endt ligesom Dolph Lundgren, Jean-Claude Van Damme og Steven Seagal, men der må vel være nogen derude der køber hans falske coolness.
Instruktøren Doug Liman der ellers instruerede den fantastiske ”The Bourne Identity”, er efterhånden faldet noget af på den. ”Mr. & Mrs. Smith” var jævnt underholdende, og med ”Jumper” er han virkeligt ude på dybt vand. Som instruktør begår Liman utallige fejl undervejs med bl.a. at påklistre den ene banale rocksang efter den anden på lydsiden, og naturligvis at destruere filmens tempo fuldstændigt indtil man er fuldstændig ligeglad med hvordan det hele ender, som i øvrigt foregår alt for hurtigt og ender alt for sentimentalt og ligegyldigt. ”Jumper” må desværre nøjes med de 2 stjerner, og så er jeg endda også gavmild, for der er ikke meget andet end effekterne at komme efter, og så fantastiske er de nu heller ikke.
Ekstramateriale: 4/6
Udgivelsen her er godt spækket med ekstramateriale. Kommentarsporet med instruktøren og produceren fremgår ret ligegyldigt, selvom det måske er en anelse mere spændende end filmen selv. Herudover er der en masse spændende programmer der går bag om kameraet, og forklare lidt mere i dybdegående om filmens koncept, selvom man må gå direkte til romanen for at få forklaret filmens plothuller. En række slettede scener er der også blevet plads til, og disse ville faktisk have pyntet fint på filmen. En fin udgivelse til en dårlig film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
