Skriv en kommentar
Prag, 1919. Vi følger historien om en mand ved navn Franz Kafka, som arbejder for et stort forsikringsselskab om dagen, og skriver sære historier bl.a. om mennesker der vågner op som kakerlakker, om natten. En dag møder hans trofaste ven og arbejdskollega Eduard ikke op på arbejde, og politiet finder ham snart død. Først ser det hele ud som selvmord, men efter at have snakket med Gabriela, Eduards tidligere elskerinde fra samme arbejdeplads, ser det ud som om mere stikker bag, og måske er politiet og ja, hele staten involveret i en stor sammensværgelse.
Kafka er indbegrebet af American Independent samt Art-house Cinema. Filmen her omhandler fiktivt en forfatter, som siden hen efter sin død, er gået hen og blevet lidt af en sensation. Franz Kafkas noveller samt de 3 ufuldendte romaner han har skrevet, er dog så sære og så indsmurt i symbolik, at man selv ikke i dag kan gennemskue deres meninger, holdninger, politiske standpunkt og selv plottet kan være svært at finde hoved og hale i. Filmen her overfører ganske glimrende denne uvidenhed, frustration og særhed som er kendetegnet ved en Franz Kafka historie til et filmisk og til dels ganske uforståeligt mesterværk. Før jeg så filmen her, havde jeg kun hørt kort om den, og vidste i det hele taget ikke hvad jeg havde i vente, men det er bestemt en oplevelse udover de sædvanlige, og man kan roligt placere Kafka på samme reol som Brazil, Den Tredje Mand og diverse David Lynch film. Den emmer af stemning og surrealisme så det basker, og den sorte humor er bestemt beslægtet med Brazil, men filmen her er alligevel sin helt egen. Det opfordres dog kraftigt, at have lidt styr på Franz Kafka før man ser filmen, da man har forsøgt at vikle diverse detaljer fra mandens liv og historier ind i filmens plot.
Steven Soderbergh var engang en visuel instruktør med en stor fremtid foran sig, som han gik hen og solgte til Hollywood. I dag kender vi ham nok bedst for at have instrueret Traffic, Ocean’s Eleven og Erin Brockovich, der bestemt ikke er dårlige film, men stadig ikke er film med de enorme ambitioner som f.eks. Kafka og Sex, Løgn og Video har. Kafka er hovedsageligt optaget i sort/hvid, og der er masser af leg med skygger osv. som leder tankerne hen på Orson Welles, Carol Reed og Alfred Hitchcock, og tonen rammer faktisk også disse 3 store instruktører. Soderbergh skaber i Kafka en masse mindeværdige billeder, som jeg personligt mangler flere af fra hans side i dag. Sammen med det helt forrygende soundtrack af Cliff Martinez, er Kafka en uforglemmelig oplevelse.
Soderbergh har ligeså fået samlet en stor portion dygtige skuespillere. Jeremy Irons (Dead Ringers, Åndernes Hus, genindspilningen af Lolita) skaber et helt igennem troværdigt billede af den mentalt plagede Kafka. Alec Guiness (Star Wars, Broen Over Floden Kwai, Lawrence Of Arabia) som Kafkas chef, gør en usympatisk rolle sympatisk. Ian Holm (Brazil, Alien, Ringenes Herre) som Kafkas nemesis, gør det som altid blændende. Joel Grey (Dancer In The Dark, diverse serier som The Oz, Alias og Buffy The Vampire Slayer) som nysgerrigt holder øje med alle på arbejdet, leverer en præstation som ligner Jeffrey Combs på en prik. Kort sagt har vi et ganske habilt hold af skuespillere, som ganske vist har leveret bedre præstationer, men stadig er helt igennem eminente i Kafka.
Dette er bestemt ikke en film for alle, men efter min erfaring plejer det at være en god ting. En ting er sikkert; filmen er gennemført til mindste detalje, og skaber et surrealistisk mareridt i en ellers simpel historie. Hvis man kun skal se en Steven Soderbergh film i dette liv, er dette filmen, så du kan ligeså godt komme ud og få fat i den, hvis du ikke allerede har gjort det.
Ekstramaterialet er der ikke meget af, kun lidt tekst om diverse film som de vigtigste personer bag filmen ellers har arbejdet med. Dette undrer mig meget, da filmen ellers har fået et fantastisk papomslag, og ligner den helt store guldmedalje. Don’t judge a DVD-movie by its cover. 1 stjerne ud af 6 mulige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.
