Karla (Elena Arndt-Jensen) er 12 år gammel, og netop som der er kommet ro i hendes familie, støder hun på nye problemer. Hun mangler en at være ”bedste veninder” med, - en som hun kan dele alting med. Problemet er bare, at hendes gamle allerbedste veninde Katrine (Nanna Finding Koppel) er blevet en af de seje tøser, som er blevet for gammel til lege. Men Karla er ligeglad og beslutter sig for at få Kathrine tilbage og invitere hende derfor med på ferie l familiens sommerhus i Jylland. ´
Katrine er ikke den eneste gæst på familiens ferie, for Karlas mor (Ellen Hillingsø) har inviteret hendes veninde Dolly (Therese Glahn) med, fordi hun er plaget af voldsomme kærestesorger. Det passer dog ikke helt papfar Leif (Nicolaj Kopernikus), som føler sig overset af sin kone, og han går derfor i gang med at bygge et udhus. Karlas små brødre har ligeledes gang i hver deres projekt, henholdsvis at fange en kæmpe fisk i søen og lure på alle dem, der er på das. Alle disse hændelser forbigår dog stort set de to piger, da de pludselig bliver indblandet i opklaring af tyveri hos den lokale købmand, og stifter bekendtskab med den jævnaldrende Jonas (Joshua Berman), der viser sig at være meget interessant for de to pre-teenagere.
Rollebesætningen er den samme som ”Karlas Kabale”, og er ligeledes instrueret af Charlotte Sachs Bostrup, og netop Karla spiller rigtig overbevisende. Hun er utrolig charmerende, hvilket i allerhøjeste grad også gælder for Joshua Berman, der spiller drengen Jonas. De har glimt i øjet, men mest underholdende er de to biroller indehavere Allan Olsen, i rollen som Karlas far, og Therese Glahn moderens luksus-hippie-veninde, som spiller nogle rigtig morsomme og finurlige karakterer.
Grænsen mellem at være en børnefilm og en familiefilm, er med mine øjne stor, - og jeg vil i højeste grad betegne denne som en familiefilm. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt undervejs i filmen, bl.a. pga. meget velskrevet dialog mellem de voksne og underspillet komik, som er sigtet mod det ældre publikum, der er med børnene i biografen. F.eks. da papfar Leif ikke rigtig formår, at fange sin kones interesse for hans byggeri, trods hans mange forsøg på at få lidt omsorg efter den ene ”arbejdsskade” efter den anden.
”Karla og Kathrine” er en sød, sjov, spændende og til tider uhyggelig familiefilm, som vil være et oplagt valg til vinterferie hyggen.