Skriv en kommentar
Det lyder næsten for tragisk til at være sandt. Scoreses nyeste film er baseret på en bog fra 2017, hvor journalist David Grann fortæller om de tragiske mord, der fandt sted i 1920’ernes USA. Alt for en sum penge. Selvom det naturligvis er lang tid siden, skal vi aldrig glemme fortiden grusomheder, og derfor er Scoreses film meget relevant.
I Fairfax, Oklahoma er det indfødte Osage-folk meget rige. De befinder sig i et rigt reservat, hvor oliefundet er deres helt store guldmine. Dette er dog ikke tilfældet blandt de hvide tilflyttede amerikanere. Ernest Burkhart ( Leonardo De Caprio) får et arbejde hos sin onkel, William ”King” Hale ( Robert DeNiro), hvor han skal være chauffør for en af de rige Osage-søstre, Mollie ( Lily Gladstone). Ernest bliver dog forelsket i den smukke Mollie, hvilket glæder hans onkel, da der nu er bedre chance for at skovle en guldmine til sig.
Der er meget frustration at bære igennem en fortælling som denne. Dels er man fuldstændig overvældet over disse virkelige begivenheder, som vitterligt er en fortælling om den grådige, steotype mand, som kan slippe afsted med hvad som helst. Især Robert DeNiros karakter er decideret modbydelig, og det værste er hans mangel på selverkendelse, hvilket gør historien endnu mere chokerende. Han har boet i byen længe, doneret til byens lokale aktiviteter, kender de fleste af de indfødte siden deres barndom, og alligevel er hans griskhed og grådighed størst – meget skræmmende! De Niro er dog fortsat en fantastisk skuespiller og skal have ros for at frembringe denne modbydelighed. Sammen med Leonardo DeCaprio, som sjældent giver en dårlig præstation, bringer de USA’s grusomhed til livs.
Lily Gladstone er også dejligt underspillende i rollen som Mollie, som prøver at finde en forståelse med alle de meningsløse mord og giver et vellykket og ærligt portræt af en stærk og målrettet kvinde i en uretfærdig situation. Jesse Plemons har igennem de seneste år høstet meget ros for hans portrætter i diverse film og tv-serier, og selvom hans detektiv-karakter ikke er hovedkarakteren, er rollen fortsat er omdrejningspunkt, da virkelighedens detektiverne opklarende et af historiens største forbrydelser. Helt tilbage i 1923, hvor der hverken var teknologi eller ressourcer.
Kan Scorsese forsvare sin 3,5 times lange spilletid? Det er rigtigt, at filmen er utrolig lang i forhold til standarden af nutidens biograffilm. Dog skal man også have i mængde, at filmens historier er meget gribende og medtagende, at man ofte glemmer dens lange spilletid.
Desuden er Scorsese også mestre i det visuelle, hvor både billeder, musikken og et skrapt manuskript smelter sammen på smukkeste vis. Når filmens budskab er så rigt og vigtigt, så er en lang spilletid helt retfærdiggjort.
”Killers of the Flower Moon” er en storslået, medrivende, gribende og rørende fortælling om fortidens grusomhed. Leonardo DeCaprio, Robert De Niro og Lily Gladstone er alle forrygende, og det skulle ikke undre nogle, hvis alle får mange prisnomeringer senere på året. Scorsese har et godt øje for det visuelle, men også for et bærende og hæsblæsende manuskript, som kommer til at ramme dets publikum på en tragisk, ubehagelig og smuk måde.
