Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da instruktøren Matthew Vaughn i sin tid slog igennem med “Kick-Ads”, gjorde han noget snusfornuftigt. Han rykkede videre. Han blev ikke hængende ved den kæmpe succes, han havde skabt, men formåede at reboote en anden franchise med den ligeledes fantastiske og succesfulde “X-Men: First Class”, og også her rykkede han straks videre. Herfra stod den på endnu en helt ny franchise, der ligesom de andre også er baseret på en tegneserie med et voksent tema. “Kingsman: The Secret Service” er en voldelig omgang opdateret James Bond med mere humor og smarte tiltag end den ældgamle franchise. “Kingsman: The Secret Service” var endnu en stor succes for Vaughn, men denne gang rykkede han ikke videre. Han blev hængende, og fortsættelsen “Kingsman: The Golden Circle” blev en knap så stor succes. Med et højere budget og en lavere indtjening viste det sig, at Vaughn ikke havde det, der skulle til for, at lave en succesfuld efterfølger. Hvad værre er, at manden har udtalt, at endnu en fortsættelse fra hans hånd er i støbeskeen.
Filmene er centreret omkring den hemmelige spionorganisation Kingsman. Her bliver Eggsy (Taron Egerton) bl.a. oplært af Galahad (Colin Firth), men bliver kastet ud i nogle halsbrækkende missioner inden længe, og heldigvis har han masser at byde på. Med prominente skuespillere som Michael Caine, Julianne Moore, Samuel L. Jackson, Jeff Bridges, Elton John og Channing Tatum tilknyttet franchisen, kan man godt se, hvor mange af pengene er havnet. Det er nemlig et solidt og velfungerende cast i begge film, der sørger for at man aldrig har et decideret kedeligt øjeblik.
Det skal dog siges, at disse er Eggsys film, og Egerton er en kende anonym og ukarismatisk i sin rolle. Han har stadig en indre charme, der til tider skinner igennem, men det er alle birollerne omkring ham, der får filmene til at stråle. Især Colin Firth er endnu engang intet mindre end fantastisk. Den første film “Kingsman: The Secret Service” er en glimrende introduktion til universet, og besidder et behageligt men til tider halsbrækkende tempo igennem en klassisk men nøje tilrettelagt dramaturgisk kurve. Humoren er tilpas, og holder sig for det meste til de kreative actionsekvenser. Vaughn beviste med “Kick-Ass”, at han har en sjælden evne til at blande en visuel overflod af farver, slow motion, tracking og glimrende koreografi med gennemtænkt og humoristisk kreativitet i sine ekstremt voldelige actionscener. Volden tager dog ikke på samme måde overhånd i “Kingsman” franchisen, men den er konsekvent til stede i actionscenerne, der må siges at være begge films højdepunkter og trækplaster. Begge film indeholder også plotmæssige begivenheder, hvor man har svært ved at finde en udvej for vores helte. Til tider er der endda ikke en udvej, og selvom fortællingerne ender ret klichefyldte, vælger de også nogle gange en uforudsigelig rute.
“Kingsman: The Golden Circle” fejler dog ikke kun ved billetlugerne. Humoren er her mere markant, og rykker også ud til at fylde mere i plottet, og ikke så sjældent skyder vittighederne ved siden af. Tempoet og narrativet er ikke så skarpt som i den første film, og højdepunktet igennem hele filmen gemmer sig i en biljagt i de første 15 minutter, der nærmest overgår hvert et øjeblik i den første film. Julianne Moore er som altid fremragende her som skurk, men hun er skrevet utrolig karikeret, og ender som et element, der bestemt ikke vil falde i alle menneskers smag. Vaughn skulle helt bestemt have rykket videre til en ny franchise, da han nu har bevist, at han har flair for at skabe franchises, men ikke så meget til at følge op på dem.
Jeg må dog erkende, at begge film er seværdige. Er man først blevet draget ind i det univers som “Kingsman” filmene byder på, skal man naturligvis fortsætte for at se udvidelsen og det større indblik som fortsættelsen byder på. Den første film er dog klart den skarpeste, mest kreative og mest gennemførte film af de to, og et lille mesterværk på lige fod med netop “Kick-Ass” og “X-Men: First Class”, hvor fortsættelsen let kan sammenlignes med netop “Kick-Ass 2” og “X-Men: Apocalypse” - middelmådig men underholdende.
Billede & Lyd - 6/6
Der er ikke den store årsag til, at gå i dybden med billede- og lydkvaliteten, for denne udgivelse er blot en samling af de to tidligere udgivelser af filmene. Billedet er skudt af en række forskellige digitalkameraer i 2K i begge film, og resultatet er et homogent og blændende udtryk. Lyden i 7,1 DTS-HD er en bombastisk surround oplevelse, der presser teknologien til sit yderste.
Ekstramateriale - 4/6
Ligesom på de tidligere udgivelser byder elstramaterialet på sammenlagt 3,5 times featurettes af svingende kvalitet, diverse slettede scener og gallerier. Der er masser at give sig i kast med efter spillefilmene.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
