Skriv en kommentar
Klumpfisken er noget så sjældent som en dansk film, der foregår i Hirtshals i Nordjylland. Kristian (Henrik Birch), kaldet Kesse, er fisker lige som sin far og farfar, men tiderne er ikke de samme, og det er hårdt at være en lille kutter i den moderne, kriseramte verden.
Banken er på nakken af ham, så til gengæld for nogle ekstra fiskekvoter lader han en biolog komme med på trods af, at han anser dem som snobbede, københavnske akademiker, der kun er ude på at gøre livet hårdere for fiskerne.
Biologen (Susanne Storm) viser sig dog at være et glædeligt frisk pust i hans verden, og de indleder et forhold. Men Kesse er stadig økonomisk hårdt presset og tyr i sin desperation til lyssky metoder i håb om at redde sit levebrød.
En verden udenfor
Der er ikke mange film, der foregår i Jylland. Mens Fyn har fået sikret nogle skattefradrag, der gør, at vi i hvert fald får set nogle fynske landskaber, så er der stadig ikke det store at komme efter på jysk. Slet ikke hvis man ser bort fra tv-produktioner som Dicte. Og det er virkelig en skam. Ikke kun fordi Danmark trods alt består af en hel del mere end hovedstaden, men også fordi de områder er fyldt med historier, og virkelig vigtige historier. Såsom at en flerehundredårig kultur er ved at forsvinde på Vestkysten, og at det har store personlige konsekvenser for de mennesker, der lever der.
Der kan måske godt være store udfordringer forbundet med at få fiskeri og fiskekvoter til at lyde rigtig spændende, og det er sikkert derfor, at producenterne har valgt at køre det sikkert og få filmen til at ligner en romantisk folkekomedie på plakaten.
Men det må man ikke lade sig snyde af, for den er langt mere og faktisk noget helt andet end det.
Vi taler dansk!
Filmen har hjertet på rette sted, nemlig hos de lokale. Det kan mærkes, at den er lavet af folk, der kommer fra Nordjylland, og det er forfriskende, at de medvirkende taler på uforfalsket nordjysk, og at der ikke er undertekster på, så man som tilskuer kan få lov til at lytte rigtig efter og måske også (for nogle) sætte sig ind i, hvordan det er, ikke helt at kunne forstå den verden, man er en del af.
Henrik Birch er fremragende som den stædige, lidt mutte, men godmodige Kesse, og man forstår hans splittelse og kamp på hans underspillede udtryk. Nogle af de andres replikker er måske nok lidt for kliché-præget og italesættende for et så ellers mut folk, men humoren og lunen er godt ramt.
Årets vigtigste film?
Overordet set er filmen imponerende vellykket, og den fortjener stor respekt for ikke at tale ned til hverken tilskuerne eller de mennesker, den handler om (dog kunne en lille udredning omkring fiskekvoternes betydning måske have hjulpet på at forstå handlingen– hvor mange tilskuer har egentlig en idé om, hvorvidt en kvote på 5 ton er meget eller lidt for en fisker?).
Men slutningen trækker for denne anmelder filmen noget ned. Den skal selvfølgelig ikke afsløres her, men for undertegnet forekommer den til at gå imod meget af hensigten med filmen og de pointer, den ellers laver.
Trods denne slutning er filmen stadig en af de vigtigste danske film, der er lavet i lang tid, og den kan forhåbentligt få skubbet lidt til, at danske film bevæger sig bare en smule vest for Valby Bakke.
