Spænd sikkerhedsselen, for flødebollen Tom Cruise og pudderkvasten Cameron Diaz leger fangeleg, action og one-liners i et par timer. Jeg tog mig stille til hovedet, da jeg så dette match skulle kunne bære en action-film. Jovist, Tom Cruise har været der før - specielt i Mission: Impossible sammenhæng. Men at Cameron Diaz skulle kunne bære et såkaldt ufrivilligt side-kick i den ordkløvende Knight And Day-titel, var nok mere end jeg kunne forestille mig ville blive en succes.
Historien virker dybest set også ret banal. June (Cameron Diaz) dumper ind i Roy Miller i en lufthavn. De ender på samme fly, og mens June er på toilettet, udraderer Roy passagerer og piloter som alle angriber ham og vil ham til livs. Roy er nemlig spion, og det er hans gamle makker Fitzgerald (Peter Sarsgaard – An Education) som vil ham til livs. Roy er stresset og virkelighedsfjern, og derfor farlig for sine omgivelser hedder det sig. Men i virkeligheden handler det om at Roy er i besiddelse af en nyudviklet energiressource kaldet Zephyr, som han beskytter mod den magtsyge en sådan fremtvinger. Fitzgerald jagter den intenst, men også andre banditter krydser Roys vej, og ikke mindst Junes, som mod sin vilje nu hænger på Roy. Omstændigheder undervejs gør dog at June kommer i tvivl om hvorvidt det så reelt er Roy der er good guy, og om hun blot er en brik i hans spil. Spioner lever jo af at lyve...
Man tænker at Knight And Day er let at gennemskue og blot er endnu en af den slags påståede action-film som burde have været omsat i perioden 85-95, hvor Mel Gibson og Bruce Willis kunne slippe afsted med den slags. Men hør nu lige her! Knight And Day er rendyrket action. Halsbrækkende, intens og med så herlig en hurtig afvikling, så man lader sig rive med. En udvandet genre vækkes til live, takket være James Mangold (hjernen bag andre solide værker som Walk The Line og genindspilningen af 3:10 To Yuma). Tom Cruise var cool i gamle dage med Top Gun, Cocktail, Days Of Thunder og i den dur. Nu er han cool igen...
Dette imponerende ræs skiftende mellem en lang række lande, lokaliseret til lands, til vands og i luften giver en længe savnet dynamik. Man forestiller sig at der må været brugt nogle kroner til de mange buler og glasskår som knust inventar jo koster, for der er ikke sparet på noget visuelt. Og ja, så er de undervejs-bærende one-liners slet ikke så cheasy som frygtet. Man bliver rent faktisk suget ind i dette univers, dets personer og deraf konflikter og komplikationer. Selvom det er urealistisk og overophedet, så skal man godt nok være inficeret af ungarske selvrealiserende film fra 1960'erne, for ikke at finde bare en vis underholdningsværdi i filmen her.
Ekstra materialet er absolut fyldestgørende med en masse afvekslende baggrundsstof. Husk også at udgivelsen både tæller biografversionen plus den udvidede version. Du vælger selv. Godfornøjelse i begge tilfælde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.