Skriv en kommentar
Oscarvinderen for bedste udenlandske film 1996, Jan Sveraks tjekkiske ”Kolya” udsendes nu af det danske kvalitetsselskab Criterionfilm.
På overfladen fortæller Sverak en charmerende og uhøjtidelig historie om, hvorledes den midaldrende musiker, ungkarlen Louka (Zdenek Sverak) pludselig må se sin tilværelse i Prag vendt op og ned, da han efter et proformaægteskab må tage sig af den 6-årige papsøn, Kolya (Andrej Chalimon), da den russiske ”hustru” og mor forsvinder til Tyskland, så snart hun har fået de ægteskabelige papirer i orden. Som tiden går, knyttes dreng og mand tættere og tættere sammen - indtil moderen vender tilbage. Egentlig blot en historie midt imellem drama og humor om hvordan den inkarnerede, selvcentrerede og let ugidelige ungkarl endelig tør op. Men historien udspilles på baggrund af tiden op til de sovjetrussiske soldaters tilbagetrækning fra landet og demokratiets genindførelse i Tjekkoslovakiet (i dag Tjekkiet og Slovakiet). Og det er først og fremmest den undertekst der skal læses ind i al den lette charme.
Det er derfor ikke uden betydning, og afsløres først sent i filmen, hvorfor Louka, denne utroligt smukt spillende klassiske musiker, måtte forlade symfoniorkestret og nu spiller til den ene begravelse efter den anden og for rekonvalescenter på et kursted; og heller ikke uden betydning, at han har meget svært ved at hænge det russiske flag op i vinduet; at han skal gennem et skrapt forhør for sit proformaægteskab; og finde sig i at hans gamle mor smider den lille russiske dreng ud; at han tjener lette penge ved at opmale falmende inskriptioner på gravsten; og at han lirer den sædvanlige remse af overfor gamle flammer i telefonen, når noget der ligner lyst melder sig. Den banale historie bliver på en gang en historie om, hvad mange års diktatur gør ved borgerne - tilværelsen som triviel fejring af død og fortid som ikke engang erotikken længere kan bryde - og en historie om kamp for frihed og ikke mindst forsoning ved mødet med den russiske dreng.
Man snydes let af filmens lette, charmerende tone, når ungkarlen famler sig mere eller mindre talentfuldt gennem den trivielle dagligdag, og når han prøver at passe sig selv men støder sammen med barnet, moderen og myndighederne. Den lette tone fastholdes filmen igennem – fremstillingen af diktaturets lethed, om jeg så må sige, er filmens styrke – ud af den vokser båndet til barnet, og håbet for et nyt demokrati. Og det er skønt at opleve, hvorledes demokratiet fejres uden at det gøres synonymt med det nationale.
Zdenek Sverak spiller Louka både med ungkarlens ugidelige charme og en ganske let antydning af tragik, efterhånden som den diktatoriske baggrund for hans tilværelse åbenbares. I øvrigt har Zdenek Sverak også skrevet filmens underfundige manuskript. Og undrer man sig over, at han har samme efternavn som instruktøren, så er det såmænd fordi de er far og søn.
Vi har igennem år og dag oplevet mange charmerende barneskuespillere; Andrej Chalimon som spiller Kolya er ingen undtagelse. Man forstår på ekstramaterialets talent files, at den unge dreng allerede har været med i flere film.
Af ekstramateriale er kun sparsomme talentfiles, hvor instruktørens og de to hovedrollers film indtil nu listes op – på tjekkisk!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.
